23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CB Group styrker samarbejdet på Grønland med 4. runde trykprøvninger i samarbejde med MT Højgaard

For fjerde gang er CB Group fra Odense og MT Højgaard på mission på Grønland for at udføre trygge trykprøvninger af byggerier. Denne seneste indsats markerer ikke kun en vedvarende indsats for at sikre bygningers kvalitet og integritet, men også et afgørende skridt i retning af etablering af en solid tilstedeværelse med eget trykprøvningsudstyr på Grønland.

Udløber
31. marts 2028

CB Group er kendt for sin ekspertise inden for trykprøvning og energiteknisk rådgivning, og det kendskab har de seneste år spredt sig ud over landegrænserne, hvilket bl.a. har styrket samarbejdet med MT Højgaard ifm. udførelse af trykprøvninger af høj kvalitet på den nordlige ø.

”Vi er beærede over at få muligheden for at udføre denne slags opgaver. Det viser en stor tillid til vores håndtering af projektet, når den samme kunde, fire gange i træk, beder om vores assistance” indleder Kasper Rudolfsen, direktør i CB Group.

Det hele startede med den nye brandstation i Nuuk, hvor en anden rådgiver måtte opgive at løse opgaven.
CB Group trådte til, fandt de fejl, der resulterede i at bygningen ikke overholdt tæthedskravet, og efter hurtig og målrettet indsats fra MT Højgaards håndværkere, kunne bygningen godkendes, med et endda flot resultat. Med så god en start, var der ikke megen tøven, da projektlederen senere stod foran godkendelsen af et større boligprojekt i både Nuuk, og Qaqortoq lidt længere sydpå.

Banebrydende udstyr og ekspertise

CB Group bringer avanceret udstyr og en betroet faglig ekspertise med sig, hvilket gør dem i stand til at udføre trykprøvninger på bygninger med en høj grad af præcision.

“Vores ekspertise med trykprøvning af bygninger er afgørende, når man er så langt væk hjemmefra. Så må der ikke være tvivl om, at vi ved hvad vi laver – hverken for kunden eller for konsulenten.” forklarer Kasper og fortsætter “Tæthedskravet for bygninger er først nu ved at indgå i den grønlandske version af bygningsreglementet, og vi hjælper derfor både rådgiver og entreprenør med at forstå kompleksiteten i et tæt byggeri.”

”Heldigvis er flere af både håndværkere og projektledere erfarne i de danske regler, og vi oplever derfor også at tætheden i byggeriet er sammenlignelig med de danske byggerier vi møder” afslutter Kasper.

En solid etablering på Grønland

“Vi ser frem til at styrke tilstedeværelsen på Grønland yderligere, nu hvor udstyret er solidt forankret deroppe, og med vores brede bredde vifte af ydelser, kan vi også hurtigt være behjælpelig med rådgivning indenfor andre områder af byggeriet, f.eks. dokumentation af lydforholdene i bygningerne eller energirådgivning, f.eks. med udgangspunkt i termografi af såvel nye som eksisterende bygninger.” afslutter Kasper.

Denne etablering markerer en vigtig milepæl for virksomheden, der nu kan tage flere opgaver ind og yde værdifuld støtte til Grønlands voksende byggeindustri.

Om CB Group

CB Group er en førende aktør inden for tryg trykprøvning og energimærkning. Med etableringen af udstyr på Grønland cementerer vi positionen som en pålidelig partner inden for energirådgivning.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om vores unikke koncept på https://trygtrykproevning.dk/tryg-trykproevning/ og du er altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt gerne Kasper Rudolfsen, som er ansvarlig på dette område.

Du finder kontaktoplysninger på vores medarbejdere her: https://cbgroup-erhverv.dk/index.php/medarbejdere/

 

CB Group
Havnegade 76
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38978039
P nummer: 1022889512

Kontaktperson

Kasper Rudolfsen
Direktør
+45 53821362 kr@cbgroup.dk

Send til en kollega

0.094