En leakhunter gør det nemt at bygge tæt
Virksomheden LeakHunter har sendt et gør-det-selv-værktøj på markedet. Det betyder, at håndværkeren nu selv kan tjekke, om det udførte arbejde er tæt.
LeakHunter ApS har nu et gør-det-selv-værktøj på hylderne, som skal gøre det nemt for håndværkeren at lave kvalitetskontrol i næsten realtid.
- Vi har selv stået på byggepladser og fundet masser af utætheder med vores testudstyr. Og det er mest ærgerligt, når hullerne opdages for sent i byggeprocessen. Det har vi nu gjort noget ved, fortæller Lars Due, der er indehaver af LeakHunter ApS, og som har lavet tæthedsprøver i mere end 20 år.
Løsningen er en leakhunter, som kan betjenes af håndværkeren selv, når der er udført et tæthedsplan fx en dampspærre.
- Det er vigtigt, at få tjekket for utætheder straks efter at arbejdet er udført. Derfor er en gør-det-selv-tester, en leakhunter, oplagt at finde frem, når tæthedsarbejdet er udført, siger Lars Due og tilføjer:
- Vi skal undgå dyre efterreparationer, som desværre ofte er resultatet, når man begynder at lukke det udførte arbejde, inden det er tjekket for utætheder. Jo før man finder fejlene, jo bedre.
Tæthed bon’er positivt ud
LeakHunter ApS overlader dermed tæthedsprøverne til håndværkeren selv, og i stedet vil virksomheden satse på at levere masser af leakhunters til håndværkere, rådgivere og bygherrer. Det nødvendige udstyr ligger allerede på hylderne i en smart og praktisk flightcase, som ifølge Lars Due bør finde sin naturlige plads bag i enhver håndværkerbil.
- En leakhunter gør det let at bygge tæt, og det bør byggeriet være meget mere opmærksomme på.
Tæthed er nemlig en vigtig faktor i det store energiregnskab. Kan huset ikke holde på varmen, eller trækker der kold luft ind, så bon’er det markant ud på energiregnskabet. Og et tæt hus leverer på klimaregnskabet år efter år, så det er en god investering at lave den kvalitetskontrol, som man med en leakhunter nu selv kan udføre, siger Lars Due.
- Byggeriet er som bekendt skurk i forhold til CO2-udledning og nogle gange går det også galt med kvaliteten. Med en leakhunter har vi fokus på kontrol af tæthed, og hvis det kan finde naturligt indpas i byggeprocessen kan det også spare byggeriet for mange ærgelser og spild af materialer, pointerer Lars Due.
En leakhunter kan lejes eller købes og kan betjenes af såvel rådgivere som udførende. LeakHunter ApS forventer, at det vil blive et must-have i forhold til fremover at dokumentere de fortsat skærpede krav til LCD’ere og byggeriets klimaregnskab.
Kontakt
Direktør Lars Due, LeakHunter, telefon 20 88 66 63, mail lars@leakhunter.dk
Udviklingschef Anders Rostén, LeakHunter, telefon 31 72 03 50 , mail anders@leakhunter.dk