23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC leverer broautoværn og rækværker som fagentrepren

​Banedanmark elektrificerer jernbanestrækningen mellem Fredericia og Aalborg. Det indebærer ombygning af 80+ ældre broer, for at give plads til kørestrømsanlægget. DAV NORDIC leverer og monterer broautoværn, rækværker m.m. til mere end 35 af broerne

Fagentreprenørens opgave som leverandør af broautoværn og rækværker
Som fagentreprenør på broautoværn, og rækværker er der flere opgaver man skal udføre. Ikke 2 ud af de mere end 30 broer, DAV NORDIC enten har eller skal levere broautoværn og rækværker til, er ens. Hver eneste bro er opmålt og detaljerne nøje planlagt til den specifikke situation. Alligevel indeholder en typisk ”bropakke” fra DAV NORDIC følgende:

  • Broautoværn og personrækværker
    ​Personrækværker sættes op, primært for at sikre driftspersonel mens broautoværnet naturligvis sikrer bilister
  • Vejautoværn i alle hjørner
    ​De forhøjede broer efterlader større dæmninger og de skal naturligvis sikres, så bilister på vej over broen ikke kan køre ud over skrænterne og ned på jernbanen.
  • Fraisolering i alle brohjørner
    ​Et kørestrømsanlæg leder strøm - og skulle det uheldige ske, at en af disse ledninger knækker, skal omgivelserne være designet til at undgå personskade. Rammer el-ledningen fx autoværnet, ville en person kunne få stød. For at undgå dette fraisoleres således, at der er minimum 3 meter uden strømgennemgang. I praksis betyder det fx, at der er nylonbøsninger og neoprendug imellem bolt og plade på autoværnet.

  • Personrækværker ned af fløjvægge samt på spunsvægge forberedes til potential-udligning ved jording
    ​Det foregår bl.a. ved hjælp af på svejste lasker, der forbindes via kobberkabler. Jording skal, modsat fraisolering, sikre, at der er gennemgang mellem stålet. Princippet for banebroer er, at alt vejudstyr i stål indenfor broen skal jordes (altså hænge sammen) og alt det udenfor skal fraisoleres broen.​

 

Ekstra høj sikkerhed giver mere komplicerede projekter

At levere og montere broautoværn og rækværker til banebroer er komplicerede sager. Sikkerheden både under montage og den sikkerhed systemet efterfølgende repræsenterer er ekstra høj.

Montagen udføres altid af DAV NORDICs erfarne og specialuddannede montører samt en SR-leder. Udover de særlige kurser, det kræver at arbejde på broer og omkring en jernbane er den administrative dokumentation og kvalitetskontrol også særligt omstændig. Denne opgave klarer DAV NORDICs projektledere samt kvalitetsafdeling i fællesskab. Virksomheden arbejder effektivt og systematisk med et setup, der gør dem i stand til at møde de krav, der stilles i forbindelse med banebroerne.

Sikkerheden på en banebro har første prioritet og for mange af de omtalte banebroer gælder, at der er valgt absolut højeste styrkeklasse og laveste udbøjning. Håndlisten på DAV NORDICs stærkeste broautoværn H4B er 6 meter langt og vejer 120 kg. Det håndteres udelukkende med kran. Til sammenligning håndmonteres de fleste andre håndlister og elementer, på andre projekter.

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Kontaktperson

TTH
Trine Tind Hugger
Marketingansvarlig
+45 29613642 marketing@davnordic.dk

Send til en kollega

0.064