Lær at anvende beregningsprogrammet Be15
Få Bygningsreglementets energibestemmelser forklaret og lær at bruge programmet Be15 til at eftervise, at reglerne er overholdt
På dette kursus lærer du at bruge beregningsprogrammet Be15, der er udviklet af SBi, og som bruges til at eftervise, at en bygning overholder energikravene.
På kurset får du også en grundig gennemgang af Bygningsreglementets kapitel 7 om energiforbrug og dele af kapitel 8 om installationer.
Den seneste version af SBi-anvisning 213 med Be15 gennemgås, og der gives eksempler på energirammeberegninger og eftervisning af disse. Som deltager får du mulighed for at anvende programmet på to forskellige bygningstyper.
På kurset vil du blive undervist af to af landets førende eksperter i programmet: Seniorforsker Kim Wittchen og seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen, som begge til daglig arbejder med forskning og myndighedsrådgivning vedr. regler for bygningers energiforbrug.
Næste kursus afholdes onsdag 1. november 2017 kl. 9.00-16.00 hos SBi, Aalborg Universitet i København SV.