23948sdkhjf
Del siden
Annonce

HSHansen går i luften

HSHansen a/s har vundet lukningsentreprisen på facader og tag på den nye Finger E til Københavns lufthavn, som er en del af den omfattende udbygningsplan “Expanding CPH”.

Tidligere på året indgik HSHansen aftale med Per Aarsleff A/S på en anden del af ”Expanding CPH” – nemlig facaderne på udvidelsen af Terminal 2.

Finger E skal hovedsageligt benyttes til langdistanceruter. Bygningen, som bliver 22.000 kvm., vil indeholde 7 nye gates. Bygherre er Københavns Lufthavne a/s.

Det er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der i samarbejde med Zeso Architects og med Cowi som totalrådgiver,der har udformet den nye finger.

Facaderne på Finger E udføres med konceptet Hansen UnitAl. Det er 100% præfabrikerede, uorganiske facadeelementer. Konceptet giver Bygherre og Arkitekt store frihedsgrader med hensyn til arkitekturen.

UnitAl er et unikt produkt som højner effektivitet, kvalitet, finish og giver en god totaløkonomi.

UnitAl har gentagne gange bidraget til hurtigere lukning af facader på komplekse byggerier end først beregnet. Den store fleksibilitet med elementerne vinder desuden indpas hos flere og flere arkitekter.

 ”Ved at bruge modulopbyggede præfabrikerede facadeelementer bliver der leveret højere kvalitet og det går hurtigere. Fra erfaringer på andre projekter vidste vi hvor hurtigt elementer kunne monteres. Også hvor der er meget lidt plads. På Finger E så har vi meget lidt plads på den ene side af bygningen og en stram tidsplan. Herved var modulopbyggede præfabrikerede facadeelementer en oplagt løsning – især da der er gode muligheder for oplagsplads af elementer tæt på byggepladsen.

Finger E skal på sigt forlænges og her vil byggepladsforhold være meget snævre så vi valgte at tænke en langsigtet optimeret løsning ind fra start – der også vil være egnet når byggepladsen vil ligge på airside og alt skal kontrolleres. Her vil kontrol af elementer med alle komponenter integreret lette meget. Og så den lille finesse at vi kunne lave 12x2 m store elementer hjælper endnu mere på at kunne få en hurtig og præcis facadelukning.” udtaler arkitekt Simon Svensson fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Hos HSHansen er man stolt og glad over, at have indgået kontrakt med Københavns Lufthavne a/s på Finger E:

”Finger E er en spændende opgave hvor vores kompetencer er i højsæde. Vi har været med irådgivningsprocessen, siden de første streger blev slået til projektet. Vi er stolte af at vi nu har indgået den endelige kontrakt, og glæder os meget til at blive en del af udvidelsen af den travle lufthavn. Med denne kontrakt viser vi igen hvor stærke vi er i vores interne fødekæde – lige fra rådgivning, salg, udvikling, projektering, produktion, montage til service. Vi glæder os til at udføre endnu en opgave til bygherres fulde tilfredshed” siger Jesper Madsen, salgs- og marketingschef hos HSHansen a/s.

Projekteringen er allerede er igang hos HSHansen, som påbegynder montagen af tag og facader i februar 2018. Byggeriet af Finger E forventes færdig i marts 2019.

HSHansen er en del af HansenGroup som designer, fremstiller og monterer aluminiums facader, Curtain walling, boltede glaskonstruktioner samt kommercielle vindues- og dørsystemer. HansenGroup er grundlagt i 1909 og er repræsenteret i 6 lande. Med en omsætning på Dkk 800 mio. og 450 medarbejdere er HansenGroup i dag Nordeuropas førende uafhængige facadeentreprenør.

Læs mere på www.hshansen.dk

 

Pressekontakt: Salgs – og marketingschef Jesper Madsen tlf. 3070 1034 eller mail jema@hsh.dk

Billedtekst: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Zeso Architects

HSHansen a/s
Randersvej 2B, 2.
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73492114

Send til en kollega

0.064