23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor efterspørgsel på betonelementer – er der styr på dokumentationen?

Eksperter fra Teknologisk Institut opfordrer til, at man som entreprenør og rådgiver husker at sikre sig, at betonelementerne er dokumenteret korrekt - både de udenlandske og de danske.

Efterspørgslen på betonelementer er stor lige nu og derfor er der stigende interesse for at importere elementer fra nabolandene. Eksperter fra Teknologisk Institut opfordrer til at sikre, at dokumentationen af betonelementer fra udlandet efterlever kravene i Byggevareforordningen. Det kan være svært for rådgivere og entreprenører at gennemskue, hvilken dokumentation leverandørerne skal levere. 

Tirsdag d. 7. juni 2016 kunne man i Licitationen læse, at de danske betonelementproducenter opruster for at kunne følge med efterspørgslen. Der er gang i byggeriet og Danmark har en lang tradition for at anvende betonelementer ligesom danske betonelementproducenter har brugt mange kræfter på at indarbejde kravene i Byggevareforordningen i deres produktion. 

Svært at gennemskue
Teknologisk Institut oplever i øjeblikket, at entreprenører og rådgivere begynder at kigge til nabolandene med henblik på leverance af betonelementer derfra, fordi leveringstiden på betonelementer fra danske producenter stiger. Det betyder, at betonelementer fra Tyskland og Polen i stadig stigende grad, ses på det danske marked. Det får eksperter fra Teknologisk Institut til at understrege, at man som entreprenør og rådgiver skal huske at sikre sig, at betonelementerne er dokumenteret korrekt både i forhold til kravene i Byggevareforordningen (CPR) og i forhold til Byggelovgivningen gældende på brugsstedet – dvs. i Danmark. Det gælder selvfølgelig generelt uanset om elementerne er produceret i Danmark eller i udlandet. 

Langt de fleste betonelementer skal være CE-mærket og leverandører skal dokumentere dette ved gyldige certifikater og ydeevnedeklarationer i henhold til kravene i CPR og den pågældende harmoniserede produktstandard. Derudover er det vigtigt også at forholde sig til den danske byggelovgivning, hvor Bygningsreglementet henviser til Eurocodes med tilhørende nationale annekser. 

”Der har på det seneste været eksempler på, at dokumentationen ikke er i orden og at rådgivere og entreprenører har haft svært ved at gennemskue, hvad det er de udenlandske leverandører skal levere af dokumentation. Det er desuden en god idé at se produktionen med egne øjne inden man bestiller – det handler nemlig også om tillid og den fornemmelse får man bedst ved besøg ude i produktionen”, forklarer Dorthe Mathiesen, Centerchef i Beton på Teknologisk Institut.

Vil du vide mere? Kontakt:
Dorthe Mathiesen, dma@teknologisk.dk, 72 20 22 05

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.097