23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Veksø A/S har minimeret støj i storrumskontoret

Det er blevet meget almindeligt med større kontorlandskaber med mange medarbejdere i ét rum – også kaldet storrumskontorer. Hovedårsagerne er, at videndeling og arbejdsflow i organisationen bliver lettere.

Der er dog en ting, som let overskygger disse fordele, nemlig generende støj.

Heldigvis er det forholdsvis let at gøre nogle tiltag, der nedsætter støjniveauet betydeligt, og som skaber et langt bedre arbejdsmiljø.
Det har de oplevet hos Veksø A/S, der har haft stor gavn af blandt andet funktionsbaseret indretning.

Akustik og indretning gør en forskel
Hos Veksø A/S blev man gennem en APV-kortlægning med konsulent Tom Andersen fra Avidenz opmærksom på, at man havde nogle udfordringer i forhold til støj i storrumskontoret. Det førte til, at man i forbindelse med en ombygningsproces i virksomheden foretog en række ændringer, der gør en stor forskel for medarbejderne i hverdagen.

”Vi vil gerne have åbne kontormiljøer, da vi har brug for det samspil, det giver. Så i stedet for at ændre på det, undgik vi at anvende hårde overflader i rummet, da det giver stor rumklang. Vi fik blandt andet lagt ”tæppefliser”, der er et tyndt gulvtæppe med en tæt og kompakt overflade, som både giver høj komfort og en bedre akustisk oplevelse end et hårdt gulv. Desuden fik vi rockfonlofter, som tager meget lyd. De to ting har skabt meget mere ro i lokalet”, udtaler licitationsmedarbejder hos Veksø A/S, Flemming W. Skall.

”Samtidig fik vi sat nogle specielle lydabsorberende rumdelere/skærmvægge op. Det hele til sammen har faktisk gjort, at der ikke er nogen efterklang på den støj, der nu engang er, og det er virkelig noget, vi mærker positivt på støjniveauet”, fortsætter Flemming.

Effektive skærmvægge
”Skærmvægge kan være en god idé, men man skal dog være opmærksom på, at de kun har en effekt af betydning i lokaler med en god akustik og ikke i lydhårde lokaler”, siger Tom Andersen fra Avidenz. En optimal akustik er i det hele taget central i et storrumskontor. Det er især lokalets absorbtionsareal og dermed efterklangstiden, der er væsentlig.

Skrækscenariet er et lokale udelukkende med hårde overflader som beton, tegl, gips, glas, metal, linoleum og lignende materialer. I sådan et lokale vil samtale mellem blot få mennesker være en prøvelse, da lyden reflekteres fra de hårde overflader og er længe om at ”dø ud”. Lokalet har en al for lang efterklangstid, og er der her mange medarbejdere med arbejdsopgaver, som indebærer samtale, bliver det for nogle mennesker vanskeligt eller umuligt at koncentrere sig.

Placer medarbejderne optimalt
En anden meget væsentlig ændring, de har foretaget hos Veksø A/S, og som ikke kræver en masse investeringer, er at flytte rundt på placeringen af medarbejderne i forhold til deres jobfunktioner også kaldet funktionsbaseret indretning.

Funktionsbaseret indretning drejer sig om at kigge på, hvilke arbejdsopgaver de enkelte medarbejdere i samme kontorlandskab har og så indrette efter det. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, at en medarbejder, som varetager salg og har mange telefonsamtaler, er placeret tæt op ad en mere indadvendt og koncentreret jobfunktion som bogholderi eller teknisk tegning. Omvendt er det vigtigt, at medarbejdere med behov for hyppig samtale, netop er placeret tæt på hinanden.

Udtalelser fra Veksø A/S
”De tiltag, vi har foretaget, har skabt en utrolig ro i lokalet, og det er blevet meget lettere at koncentrere sig. Det er virkelig rart”.

”Før oplevede vi ofte, at folk havde ondt i hovedet, når de gik hjem, men det har de ikke længere. Man er i hvert fald slet ikke træt i hovedet på samme måde som før”.

Er din virksomhed generet af støj
Er din virksomhed generet af støj i et storrumskontor, hjælper vi selvfølgelig gerne med både en kortlægning af problemerne og med gode råd omkring indretning, materialevalg og lignende til at nedsætte støjniveauet.
Kontakt Avidenz på 66 17 34 55 eller info@avidenz.dk.

Læs også mere om støj og akustik på Avidenz.dk

Avidenz A/S
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28124341
P nummer: 1010835425

Kontaktperson

KML
Kristina Munch Larsen
Kommunikations- og marketingmedarbejder
kml@avidenz.dk

Send til en kollega

0.094