23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Husk afslutningskonference for Stålfiberbeton-konsortiet den 9. januar

På konferencen kan du høre om resultater fra konsortiet og udfordringer ved implementering af ny teknologi. Hør bl.a. oplæg fra Vejdirektoratet, MT Højgaard a/s, Teknologisk Institut, Dansk Standard, Arkitektskolen i Kbh.

Helt konkret har Stålfiberbeton-konsortiet udarbejdet en designvejledning, en udførelsesvejledning og et simuleringsværktøj. Tilsammen giver værktøjerne rådgivere og entreprenører den viden, som er nødvendig for at anvende stålfiberbeton og dermed erstatte en del af den traditionelle armering, som både er dyr og arbejdsmæssig tung. Samtidig er der besparelser at hente både økonomisk, CO2- og arbejdsmiljømæssigt.

Du kan høre mere om resultaterne og høre oplæg fra bl.a. Vejdirektoratet, MT Højgaard a/s, Teknologisk Institut, Dansk Standard, Arkitektskolen i Kbh.

Hør også repræsentanter for bygherrer, arkitekter og lovgivende myndighed præsentere deres holdninger og synspunkter til implementering af ny teknologi i den danske byggebranche. Hvad skal der til for at implementere ny teknologi? Hvor er de store udfordringer? Hvordan implementeres ny teknologi hurtigere og nemmere? Hvad er driverne?

Der er også indlæg om perspektiverne for anvendelse af stålfiberbeton herunder om potentialet og udfordringerne ved at anvende stålfiberarmeret SCC, hvor fiberorientering spiller en stor rolle. Herefter indlæg fra byggeriets aktører med deres synspunkter og holdninger til, hvordan vi sikrer, at stålfiberbeton, både som traditionel beton og SCC, bliver taget i anvendelse. Hvilke muligheder og udfordringer er der i forbindelse med udbudsformer, kontraktformer og ansvarsfordeling?

Se hele programmet og tilmeld dig

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.078