23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth opruster på bilplejeområdet

I 2009 åbnede de to første Würth Bilplejecentre herhjemme, og Würth Danmark har siden opbygget erfaring og specialistviden inden for området. Derfor ønsker virksomheden nu at øge antallet af Würth Bilplejecentre.

Efterspørgslen på bilpleje er stigende, og kundernes bevidsthed om at passe godt på bilen betyder, at der er et stort potentiale i at tilbyde bilplejeservices. Derfor vil Würth nu investere i at udvikle området i samarbejde med kunderne. Ifølge Søren Graabach, markedschef for autosegmentet hos Würth, er ambitionen at udvide de nuværende 14 Würth Bilplejecentre til 60 inden for de kommende år.

Et stærkt koncept
Om baggrunden for satsningen på bilplejeområdet siger Søren Graabach: – Det er væsentligt for os, at bilplejeområdet bidrager til indtjening for autoværkstederne. Vores koncept er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i autoværkstedernes kunders behov og opbygget, så det giver adgang til en række fordele, der er med til at sikre vores kunder succes på området.
– Vi dækker hele bilplejeområdet med kvalitetsprodukter, maskiner og specialistviden. Vi sparrer med autoværkstederne om teknik, produkter og arbejdsgange og er dermed med til at øge lønsomheden. Man får desuden en stærk markedsføringspakke, ligesom vi tilbyder uddannelse i samarbejde med Roskilde og Viborg Tekniske Skole. Vi skaber med andre ord en solid ramme om bilplejeområdet, og mange af elementerne kan vores kunder, som gerne vil tilbyde deres kunder gode services inden for bilpleje, men som ikke ønsker at blive et Würth Bilplejecenter lige nu, også få glæde af.

Et frugtbart partnerskab
Som Würth Bilplejecenter indgår man et partnerskab med Würth. Søren Graabach forklarer om samarbejdet:
– Som Würth Bilplejecenter får man et stærkt brand i ryggen, og vores koncept er så stærkt, at vi kan give autoværkstederne de bedste værktøjer til gå ind i området, så Würth Bilplejecentrene kan tilbyde deres kunder værdiskabende services, og fortsætter:
– Vi tilbyder, at autoværksteder, der gerne vil skabe nye veje til indtjening, kan indgå i et partnerskab med os og blive Würth Bilplejecenter. For at kunne yde den bedst mulige support har vi udvidet antallet af bilplejespecialister, som udover at give individuel sparring, også løbende afholder kundearrangementer inden for bilpleje.

Stiller krav om kvalitet
– Når vi har den første dialog med autoværksteder, som er interesseret i bilplejeområdet, tager vi altid en dialog om, hvordan de tilgår området i dag, og hvordan vi sammen kan videreudvikle området, så de kan tilbyde kunderne nye services. Men det er altafgørende for os, at de Würth Bilplejecentre, som bliver oprettet, tilfører deres kunder værdi. Derfor lægger vi vægt på, at vores produktsortiment, uddannelse og sparring er af meget høj kvalitet, men det betyder også, at vi stiller krav om, at de autoværksteder, der samarbejder med os, uddanner sig og holder sig opdateret om de nye metoder og produkter, vi tilbyder, slutter Søren Graabach.

Würth vinder ’Best Brands Awards’ 2014 i Tyskland
De velrenommerede tidsskrifter AUTOHAUS og Auto Service Praxis har netop uddelt ’Best Brands Awards’ 2014, hvor Würths bilplejeprodukter blev kåret som de bedste af tyske bilforhandlere og deres medarbejdere.

For yderligere information kontakt venligst Würth Danmark på tlf. 79 32 32 32.


Würth Danmark A/S forhandler markedets bredeste sortiment af befæstelsesmaterialer, værktøj, kemiprodukter, lagersystemer, værkstedsudstyr, personlige værnemidler og andet sikkerhedsudstyr til erhvervskunder i auto-, el-, vvs, metal- og træ/bygbranchen samt det offentlige. Virksomheden har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. I 2013 var omsætningen på kr. 675 mio. Würth Danmark A/S er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande. På verdensplan beskæftiger Würth-gruppen mere end 65.000 medarbejdere.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113
P nummer: 1002925398

Send til en kollega

0.063