23948sdkhjf

Gigantiske gitterspær fra Give Steel

| Medlemsnyhed | Indrykket af Give Steel A/S

Vejle Padelcenter får tre meter høje gitterspær med en spændvidde på 54 meter.

Give Steel er kendte for store gitre, og her er et godt eksempel:  Vejle Padelcenter overfor VB Parken får tre meter høje gitterspær med en samlet spændvidde på 54 meter.
Med højeste konstruktionsklasse KK4 er beregningerne tjekket af 3 ingeniørfirmaer – og den 300 tons tunge stålkonstruktion er danskproduceret på Give Steels fabrik i Brande.

De store gitre leveres med særtransport og 2 fag monteres per dag. I dag mandag går projektet ind i næste fase, når en 72 tons kran skal lægge trapezplader på taget. Kranerne løfter de store spær op i højden, hvor de boltes sammen på midten, og for leverandøren Give Steel er det en helt særlig opgave, som projektleder hos stålvirksomheden, Marianne Borg, har ansvaret for:
"Der er tale om tre meter høje gitterspær, og spærene har en samlet spændvidde på 54 meter. Det er en af de største spændvidder uden søjler, vi har produceret til, og beregningerne har taget næsten et år," fortæller Marianne Borg om  projektet.

Bygningen bliver 16 meter høj – og takket være de store gitterspær, undgår man forstyrrende søjler i rummet.

Læs mere om Thomas Graversens projekt i Vejle her 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Give Steel A/S

Sjællandsvej 14
7330 Brande
Danmark
Give Steel A/S

Send til en kollega

0.172