23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ingeniørberegning på opstropning af kloakrør

Ingeniørberegning af teoretisk belastning på rør og opstropninger i jord, udarbejdet af Teknologisk Institut

Priserne stiger voldsomt på byggematerialer, og dokumentationskravene ligeledes. Det er derfor vigtigt, at vi tænker innovativt, både som rådgivere og som udførende.

Vi har valgt at lægge os i en niche, hvor vi prøver at løse nogle af dagligdagens udfordringer ifm. råhus og kloakarbejder. Dette gør vi ved at udvikle og patentere nye produkter, der på en let måde løser nicheproblemer og sparer penge. Vores første produkt af en lang række, er en ny type rørophæng til kloak- og installationsrør under selvbærende gulve og etagedæk, der gør det nemmere og billigere at montere ophæng af rør.

Da vi "afviger" fra BYG-ERFA's anbefalede system med 1½x40 mm rustfrit ophæng, er kravet at der skal udføres en ingeniørberegning på byggesagen, der efterviser belastning kontra styrke på de valgte produkter. Denne rapport har vi valgt at hjælpe rådgiverne med at få udarbejdet af teknologisk Institut, så man har et beregningsgrundlag teoretisk på belastning af rør og bæringer. Dette sammenholdt med vores tryk/træktest (fysisk test) af produktet, giver en sikkerhed for at man kan projektere en konstruktion der kan holde - og overholde BYG-ERFA's krav.

Vi har i vores kasser med produkter, samt på vores hjemmeside, brugervejledninger (ydelsesbeskrivelser), der anviser korrekt montage af produktet, og med anvisninger til dybereliggende rørføringer mv. Alt dette for at man kan udføre arbejdet med opstropning af kloak- og installationsrør korrekt.

På vores hjemmeside ligger der desuden en film fra Byggeriets Kvalitetskontrol (ca. 5 min.), der anviser korrekt montage af opstropninger, og hvordan man ikke skal gøre - den er god at blive klog på.

Så vi håber I har lyst til at indarbejde vores nye opstropningssystem i jeres fremtidige projekter - der ligger et stort ansvar på os alle - og ikke mindst på rådgiverne, om at tænke innovativt og nyt, og derved få et bedre og gerne billigere slutresultat.

 

De bedste hilsner

Dansk Byggekomponent ApS

Dansk Byggekomponent ApS
Farum Gydevej 67
3520 Farum
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40966331
P nummer: 1025276805

Kontaktperson

Henrik Pommergaard Hansen
PARTNER/SALG/UDVIKLING
+45 2272 2200 hph@dbk-aps.dk

Send til en kollega

0.062