23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Manitou klar med fem nye teleskop-vægtløftere

Maskiner i MHT-serien for heavy loadere er opdateret hele vejen rundt

Udviklingsafdelingen hos verdens førende producent af teleskoplæssere, franske Manitou, har lagt arm med det allerstærkeste sjak i modelprogrammet. Maskinerne i MHT-serien af firehjulstrukne, terrængående teleskoplæssere får i foråret 2022 en kraftig opdatering, som blandt andet sender dem på fuld miljømæssig omgangshøjde.

”Det er Manitous største maskiner med den højeste kapacitet, der har fået yderligere et drej på kapacitetsknappen. Alle maskinerne er nu med Stage V-motorer og opfylder dermed de nyeste emissionskrav. Og selv om de altså allerede i forvejen var eksponenter for de højeste løftekapaciteter, så kan de nye faktisk lidt mere”, fortæller produktchef Per Lindenborg hos Scantruck, som er dansk importør og forhandler af Manitou.

 

Tilbage efter pause

”Tillige har vi fået Manitou MHT10160 tilbage i programmet efter en pause. Det er vi rigtig godt tilfredse med. Lige som de øvrige modeller, hedder den nu også StV, som naturligvis står for motoropdateringen til Stage V”, forklarer Per Lindenborg.

Det er modellerne MHT790, MHT10135, MHT10160, MHT10200 og MHT11250, der nu alle tillige kan kalde sig StV, og som har undergået opdateringen. De repræsenterer løftehøjder fra 6,8 til 10,6 meter og med et spænd i kapacitet fra 9 tons for den mindste, MHT790, til hele 25 tons for MHT11250.

Maskinføreren mærker forandringerne allerede, når han stiger op i kabinen. Manitou har givet MHT-maskinerne samme Easy Step-adgang til førerhuset, som det viste sig at blive en succes at bruge på MLT-landsbrugsserien af teleskoplæssere. Trinene op er nærmest integreret i karosseriet og sikrer en nemmere og mere sikker op- og nedstigning.

 

Intelligente knapper

Blandt nyhederne er også, at hele serien er forsynet med såkaldte DSB-knapper.

”Den enkelte knaps funktioner sidder i selve knappen. Der er tale om intelligente knapper, der kan flyttes rundt til de placeringer, det nu passer maskinføreren bedst. Også som standard kommer hele serien med E-Reco, som er et system, der automatisk får maskinen til at genkende det udstyr, der monteres ”, fortæller Per Lindenborg.

Manitou giver i øvrigt også mulighed for at tilkøbe en fjernbetjening til at håndtere mandskabskurv eller eventuelt løfteudstyr til hele serien af heavy loadere. Det har hidtil været forbeholdt enkelte af modellerne.

”Blandt andre optioner til MHT-maskinerne er elektriske spejle med varme til afisning, intelligent hydraulik til hurtigløft samt Eco Stop”, siger produktchef Per Lindenborg.

Manitou planlægger at lade maskinerne i den opdaterede MHT-serie rulle ud af fabrikken i en lind strøm til marts/april. Derefter forventer Scantruck at kunne levere de nye teleskop-vægtløftere i maj eller juni.

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409
P nummer: 1003713224

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk

Send til en kollega

0.078