23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Würth åbner håndværkerbutik i Frederikshavn

I denne uge åbner Würth endnu en butik for professionelle håndværkere, denne gang i Frederikshavn. Butikken er Würths fjerde i Nordjylland – de 3 øvrige ligger i Hjørring, Aalborg og Thisted.

Hos Würth ser vi et stort vækstpotentiale i Nordjylland, fortæller Würths kædechef Rune Liljeroth.
– Vores kunder i det nordjyske har rigtig, rigtig travlt. Det hører vi hver dag fra vores kørende sælgere, som besøger dem hjemme på deres virksomheder. Samtidig har de taget rigtig godt imod vores butikker i Hjørring og Thisted, som vi åbnede for et par år siden. Derfor har det været et naturligt næste skridt for os at komme til Frederikshavn, for når vores kunder har travlt, vil vi naturligvis gerne være så tæt på dem som muligt, så de ikke skal bruge unødvendig tid i varebilen.

Bredt produktsortiment
I den ny håndværkerbutik i Frederikshavn kan kunderne finde et bredt udsnit af Würths omfattende produktprogram af værktøj, befæstelse, arbejdstøj samt kemi- og sikkerhedsprodukter, som håndværkere har brug for i hverdagen. Faktisk er der mere end 5000 varenumre på hylderne, og så vil man i butikken naturligvis også kunne bestille varer hjem fra Würths hovedlager i Kolding, når der er brug for lidt mere specielle produkter.

Herudover byder butikken også på et stort udvalg af heavy duty-produkter, hvilket adskiller butikken fra de fleste af Würths 36 andre butikker i Danmark.
Om det siger Rune Liljeroth: – Offshore-industrien og antallet af virksomheder, der supporterer offshore-industrien, er de seneste år blevet større og større i Frederikshavn. De særlige produktbehov, der kendetegner disse brancher, kender vi i Würth rigtig godt fra vores butik i Esbjerg, hvor denne type virksomheder naturligvis også fylder rigtig meget. Al den viden og erfaring, vi har fra Esbjerg, har vi selvfølgelig taget med til Frederikshavn, hvilket betyder, at man i butikken både kan finde svejseprodukter, specialbefæstelse til metalindustrien, brandhæmmende arbejdsbeklædning mv.

Masser af inspiration
Ud over produktudvalget er der ved indretningen af butikken også lagt vægt på, at der i butikken skal kunne afholdes arrangementer for kunderne, ligesom der også er gjort meget ud af udstillinger, der viser, hvordan produkterne anvendes i praksis.

Rune Liljeroth fortæller: – Godt håndværk kræver mere end gode produkter. Det kræver også innovative løsninger og masser af faglig viden. Danmarks håndværkere er blandt de dygtigste i verden, men også inden for vores område går udviklingen stærkt, så derfor afholder vi løbende kundearrangementer og kurser, hvor vores specialister i fx luft- og vindtæt byggeri eller brandsikring kommer forbi og fortæller om de mange forskellige muligheder.

Også i hverdagen bliver der god mulighed for faglig sparring i butikken, hvor medarbejderne har en bred og dyb indsigt i Würths produktprogram.
Det daglige ledelsesansvar varetages af butiksleder Rasmus Kjeldbjerg, men da han også har ansvaret for Würths butikker i Aalborg og Hjørring, vil det i det daglige oftest være butikssælger Bo Tangsted Agger og butikselev Louise Møller, man møder i butikken.

Würth Frederikshavn har til huse i Maxi Zoo’s tidligere lokaler på Toftegaardsvej 14 A, 9000 Frederikshavn, og åbningen af butikken fejres fra d. 23.-25. november med masser af gode tilbud, morgenbasser og pølser til frokost.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113
P nummer: 1002925398

Send til en kollega

0.079