23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Banebrydende posefilter neutraliserer bakterier og vira

Systemair har indgået et samarbejde med den belgiske filterproducent, Deltrian, og introducerer et DELTRI+ luftfilter til ventilationsanlæg

Luftfilteret er et posefilter og behandlet med en avanceret plasmateknologi. Plasmateknologien neutraliserer 99 % af alle bakterier og vira, der kommer i berøring med luftfiltret - herunder SARS-CoV-2. Effekten af filtrene er blevet tredjepartstestet og dokumenteret af Luxembourg Institute of Science and Technology og et uafhængigt laboratorium i Frankrig. Filtrene er tilgængelige i det meste af Europa og mange andre markeder verden over via Systemairs salgsselskaber.

Et enkelt alternativ sammenlignet med eksisterende filtre på markedet

Med det nye DELTRI+ posefilter, kan bygningsejere hurtigt forbedre eksisterende ventilationsanlæg, før de overvejer mere omfattende opgraderinger af det eksisterende ventilationssystem. Sammenlignet med eksempelvis HEPA-filtre, UV-belysning og andre virus- og bakterieforebyggende metoder tilbyder DELTRI+ filtre et mere enkelt og billigere alternativ, der er let at anvende og administrere.

Vi tilbringer 90 % af vores tid indenfor. Derfor er et godt indeklima vigtigt for vores sundhed.I en hverdag, hvor det er normalt at leve med vira iblandt os, er vi stolte over, at vi som de første på markedet nu kan tilbyde et filter, som har en dokumenteret effekt mod vira, som kan smitte via den luft, vi indånder. Vi er dermed et skridt tættere på at forebygge smittespredning.

Det nye filter tilføjer et ekstra lag af sikkerhed, der sikrer ren luft med en bedre luftkvalitet end eksisterende luftfiltre på markedet. Vores kunder kan derfor med tryghed i sindet nu forbedre deres ventilationsløsning til et helt nyt niveau med det nye DELTRI+ filter, fordi den bedre luftkvalitet dybest set hjælper på sundheden,” udtaler Søren Norman Andersen, Adm. direktør i Systemair A/S.

Systemair er den første HVAC-producent på verdensplan, der tilbyder luftfiltre med DELTRI+ som udskiftningsfiltre. DELTRI+ kan fås både i standard- og specialstørrelser til eksisterende ventilationsanlæg, uafhængigt af deres mærke. Derudover kan alle nybyggede Systemair ventilationsanlæg leveres med DELTRI+ som en valgfri vare. Filteret kan bestilles direkte via Systemairs globale webshop eller via de lokale salgskontorer verden over herunder Systemair Danmark i Hasselager og Hvidovre.

Læs hele nyheden på www.systemair.dk

Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82378014
P nummer: 1003206416

Send til en kollega

0.062