23948sdkhjf

Hvornår kan der siges at være tale om en mangel?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Molio

Hvad skal parterne være opmærksomme på i forhold til mangler? Hvilken betydning får en mangel? Vil mangler der opdages inden for ansvarsperioden altid være entreprenørens problem? Det stiller advokat Simon Heising skarpt på i denne klumme.

Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Parterne bør være opmærksomme på det brede mangelsbegreb i AB 18 § 47. Yderligere bør parterne være særligt opmærksomme på ordlyden af den indgåede entreprisekontrakt, da mangelskrav vil kunne opstå som følge af såkaldte kontraktuelle mangler, hvor specificeret krav i entreprisekontrakten ikke er blevet opfyldt.

Særligt entreprenører bør desuden være opmærksomme på muligheden for fritagelse af an-svar for opståede mangler. Her tænkes særligt på mangler, som bygherren selv må siges at være skyld i samt reglerne, der knytter sig til ”byggetidens viden”.

Hvad er en mangel?
En entreprisekontrakt er som adskillige andre kontrakter et udtryk for indgåelsen af en gen-sidigt bebyrdende aftale. Begge parter skal altså præstere en ydelse. Bygherrens hoved-ydelse er betaling af entreprisesummen, mens entreprenørens ydelse består i udførelsen af entreprisen – altså byggeriet.

AB 18 § 47, jf. § 12 slår fast, at der er tale om en mangel, når entreprenørens arbejde ikke er udført i overensstemmelse med entrepriseaftalen med bygherren, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med anvisninger fra bygherren. Begrebet ”mangler” dækker altså overordnet set over de situationer, hvor entreprenøren ikke præsterer det, som var aftalt med hensyn til kvantitet eller kvalitet. Det samme gør sig gældende, hvis entreprenøren levere en anden ydelse end aftalt med bygherren. Der er altså tale om en mangel, hvis en entreprenør præsterer en entreprise uden vinduer, hvis det var aftalt i entreprisekontrakten, at entreprisen skulle afleveres med vinduer. Ligeledes vil der være tale om en mangel, hvis bygherren specifikt har angivet, at et givent produkt i entreprisen skal være af et bestemt mærke, og entreprenøren ikke har medtaget netop dette produkt af det specificerede mærke.

Som angivelsen ovenfor giver indtryk for er mangelbegrebet bredt og mangfoldigt. Adskillige forhold vil derfor kunne statuere en entrepriseretlig mangel.

Hvilken betydning får manglen?
Det er centralt at være opmærksom på mangler, da konstateringen af en mangel vil medføre yderligere omkostninger – enten for bygherren eller entreprenøren.

Opdages manglerne rettidigt, vil entreprenøren have en afhjælpningsret/-pligt, som naturligvis vil medføre yderligere omkostninger for entreprenøren i form af alternativomkostninger. Der vil være tale om alternativomkostninger, da entreprenøren ikke vil have mulighed for at foretage arbejde andetsteds samtidig og derved vil miste en potentiel indkomst.

Opdages manglerne ikke rettidigt således at kravene f.eks. er forældede, vil det kunne med-føre yderligere omkostninger for bygherren. Ønsker bygherren at få afhjulpet manglerne, må bygherren antage entreprenøren på ny eller en anden entreprenør, som vil tage betaling for afhjælpningen af manglen.

Konstateringen af mangler er derfor central for både bygherrer og entreprenører. For entreprenøren vil en konstatering af en mangel som udgangspunkt medføre yderligere arbejde. Af driftsmæssige årsager bør entreprenører derfor inddrage sandsynligheden for konstatering af mangler i deres tidsplan og økonomi.

Vil mangler opdaget indenfor ansvarsperioden altid være entreprenørens problem?
Entreprenøren vil ikke altid bære ansvaret for mangler ved byggeriet. Entreprenøren vil efter bestemte omstændigheder kunne fritages for ansvar. En central undtagelse til entreprenørens ansvar er tilfælde, hvor bygherren selv er skyld i manglens opståen.

Begrebet ”byggetidens viden” eller læren om udviklingsskader spiller også en vigtig rolle i forbindelse med entreprenørens fritagelse for ansvar for opståede mangler. Begrebet omfatter en situation, hvor anvendelsen af et givent produkt har indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed samt, at produktet kan anses for sådan gennem-prøvet, at der kan siges at foreligge en viden, hvorefter produktet anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet. Viser det sig dog senere hen, at produktet ikke var egnet, hvorfor der objektivt set må siges at foreligge en mangel, bør entreprenøren fritages for ansvar. Entreprenøren er med andre ord lovligt undskyldt, hvis der er blevet arbejdet efter ”byggetidens viden”.

 

Tilmeld dig Molios nyhedsmail og få relevante nyheder fra bygge- og anlægsbranchen direkte i din indbakke. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Molio

Lyskær 1
2730 Herlev
Danmark
Molio

Send til en kollega

0.109