23948sdkhjf

Vi er nødt til at forholde os til de nye EU standarder

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alux A/S

Vi er idag kommet med en opfordring til hele branchen indenfor mekanisk tyverising og brandsikring samt alle projekterende, rådgivere og forsikringsselskaber, om at vi alle er nødt til at forholde sig til de nye EU standarder.

Opfordingen er udgivet i Licitationens særudgave af Brand og Sikring den 26.01.2020. Læs artiklen her:

’Vi er nødt til at forholde os til de nye standarder – hver gang’

Det er efterhånden 20 år siden, at EU indførte EN-standarden for mekanisk tyverisikring – og for 5 år siden lod Forsikring og Pension (F&P) deres gamle klassificering udgå. Det er dog fortsat en stor opgave at få projekterende, rådgivere og forsikringsselskaber til at overgå til de nye standarder.


I mange år var det F&P der med deres egne klassificeringer stod bag produktstandarderne for indbrudssikring som rullegitre og rullejalousier. I 2001 blev der dog indført en europæisk standard ved navn EN 1627-30 for døre, vinduer, skodder, gitre og jalousier. Efter udførlige test med hydraulisk tryk, svingpendul og indbrudsforsøg med værktøj ved Teknologisk Institut kunne de gamle F&P-klassificeringer ikke længere hamle op med de nye EN-standarder.


Nye standarder er kommet for at blive
F&P meddelte i 2015, at man lod de gamle godkendelser udgå for at overgå til de nye EN-certificeringer efter EN 1627-30. Det er dog langt fra lykkedes at få projekterende, rådgivere og forsikringsselskaber til at se bort fra de gamle, ugyldige certificeringer. Sådan lyder det fra Bill Torben Jensen, grundlægger af Alux A/S, der har beskæftiget sig med mekanisk tyverisikring i mere end 30 år.


”Det er forventeligt, at der med nye standarder følger en implementeringsperiode, men det er efterhånden gået mange år siden ændringen, så der har været god tid til at forberede sig. Standarderne er kommet for at blive, så vi opfordrer alle til at anvende de nye, gældende certificeringer fremfor de gamle, udgåede,” udtaler han.


”Man skal huske på, at når man tester og certificerer, er det for vores alles skyld. Det giver blandt andet vished for bygherrer om, at tingene er i bedste kvalitet og lever op til nutidens standarder. Jeg mener derfor, at vi som leverandører og producenter er ansvarlige for at leve op til kravene, og det samme gælder forsikringsselskaberne, som desværre i stor udstrækning stadig benytter de gamle standarder. Lad os nu få de nye i brug – det må
være i alles interesse,” fortsætter Bill Torben Jensen.


Standard for brandsikring gælder menneskeliv
Mekanisk brandsikring forholder sig anderledes på brandområdet. Brandsikring reguleres af lovgivning jf. bygningsreglementet, da der er menneskeliv på spil. Produkterne skal således overholde kravene i de nye standarder, der trådte i kraft i 2020 og være certificeret derefter. Også her efterspørger Bill Torben Jensen en mere konsekvent linje:


”Det er ulovligt ikke at følge de nye standarder inden for brandsikring. Der er dog situationer, hvor man kan søge dispensation, og nogle er måske lidt mere lempelige end andre, hvilket er en diskussion, som kører i øjeblikket. Min holdning er, at når der foreligger nogle standarder, så er det vigtigt, at man følger dem hver gang. Det er også den vej pilen peger i branchen, det tager bare for lang tid at nå dertil,” forklarer han og fortsætter:


”Foruden EU-standarderne i forhold til kvaliteten af produktet, har vi også hele ISO 9001-delen, der sikrer kvalitet i måden, som tingene bliver produceret og monteret på. Endelig synes jeg også, det er vigtigt at huske de bløde værdier i form af virksomhedernes værdisæt, der helst skal matche dét, som standarderne udtrykker. På den måde gør man det klart over for kunderne, at de kan stole på kvaliteten, der leveres.” slutter Bill Torben Jensen.


Artikelen er skrevet af Andreas Excalibur Bygbjerg. Udgivet i Licitationen Brand & Sikring — http://epaper.nordiskemedier.dk/nordiskemedier/638/


Se vores certificerede produkter her - https://www.alux.dk/nyheder/2021/certificerede-tyveri-og-brandsikringsloesninger-efter-de-nyeste-eu-standarder/


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alux A/S

Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Danmark
Alux A/S

Send til en kollega

0.109