23948sdkhjf
Del siden
Annonce

To 40-års jubilarer hos ELINDCO

To medarbejdere har været ansat i mere end 40 år, og selvom langvarige ansættelser ikke er usædvanlige for den Jyllinge baserede entreprenør, vil de to jubilarer blive fejret med maner og kongeligt islæt.

De to jubilarer Peter Sørensen og Claus Henriksen har begge været med hos ELINDCO siden starten, hvor virksomhedens grundlægger Erik Lind, stod i spidsen for virksomheden.
Formand Peter Sørensen er stadig er stadig en del af medarbejderstaben, hvorimod tidligere formand Claus Henriksen valgte at gå på pension tidligere på året.
I den forbindelse har ELINDCO indstillet Claus Henriksen til den Kongelig Belønningsmedalje, som gives efter 40 års fortjenstfuld ansættelse i samme private virksomhed. ELINDCO vil som en del af festlighederne overrække Claus Henriksen den fine anerkendelse.

Gode udviklingsmuligheder giver stabil medarbejderstab
Siden ELINDCO startede i 1968 er virksomheden vokset støt og tæller i dag med på listen over de 50 største entreprenører i Danmark med en årlig omsætning på omkring 600 mio. kr. og 170 medarbejdere.
Et væsentligt aktiv i den – og virksomhedens fortsatte vækst – er medarbejderne og kaster man et blik ned over listen af medarbejdernes anciennitet, er det tydeligt, at langvarige ansættelser på 10-20 år ikke er usædvanlige.
Administrerende direktør i ELINDCO Steen Justesen forklarer, hvordan mulighederne for faglig og personlig udvikling er højt prioriteret og danner grundlag for en solid og kompetent medarbejderstab, som altså kvitterer med tilfredshed og varighed i ansættelsesforholdet.

”Hos ELINDCO har vi en flad organisation og en decentral ledelsesform, der bygger på gensidig dialog og tillid. Der er stor frihedsgrad og en uddelegering af ansvar, så langt ud i linjen som muligt. Man kan sige, at en af dine vigtigste kompetencer i ELINDCO er selvstændighed og evne til at træffe egne beslutninger.
Stabilitet blandt medarbejderne er et utroligt vigtigt parameter – særligt i perioder, hvor højkonjunkturer og buldrende vækst, kan gøre rekruttering udfordrende ”, slutter Steen Justesen

ELINDCO A/S
Nordmarksvej 49
4040 Jyllinge
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK86243911
P nummer: 1002742289

Send til en kollega

0.049