23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skou Gruppen: Stor ros for at suspendere anlægsloftet

Regeringens seneste hjælpepakke betyder flere opgaver og færre fyringer. Det vurderer adm. direktør Martin Skou Heidemann, der er overbevist om, at han ville være nødt til at sende flere medarbejdere hjem, hvis pakken ikke var kommet.

I Skou Gruppen, hvor vi allerede har måttet sende folk hjem som konsekvens af coronakrisen, er der stor ros til regeringens hjælpepakke, der blev præsenteret torsdag eftermiddag. Pakken betyder, at anlægsloftet for både kommuner og regioner bliver fjernet for resten af 2020.

 ”Det er utrolig positivt. Det var lige præcis det, vi gik og sukkede efter,” sagde Skou Gruppens adm. direktør Martin Skou Heidemann således til TV2 News i minutterne efter, regeringen havde præsenteret sin nye økonomiske pakke.

 Han peger på, at byggebranchen er i frit fald lige nu.

 ”Der bliver fyret folk alle vegne, og vi har desværre også måttet sige farvel til nogle. Og hvis det her ikke var sket, så tror jeg, det var blevet endnu værre.”

 For Skou Gruppen konkret betyder hjælpepakken blandt andet, at en lærling, der stod til ikke at kunne få job, torsdag eftermiddag fik den glædelige besked om, at han nu bliver ansat.

Martin Skou Heidemann vurderer, at kommunerne i hovedstadsområdet har likviditeten til at sætte opgaver i gang. Og der er meget, der presser sig på for at blive lavet.

 ”Der er jo rigtig mange af de kommunale bygninger, som er i dårlig stand, og som virkelig trænger til både at blive renoveret, men også energirenoveret. Her har et firma som vores en stor opgave foran os for,” siger han.

Hvis ikke der var kommet en hjælpende hånd fra regeringen, er Martin Skou Heidemann overbevist om, at det i hans virksomhed ville betyde flere fyringer.

Derfor opfordrede han i Dagbladet Børsen allerede i sidste uge staten til at fjerne anlægsloftet i kommunerne. Da statsminister Mette Frederiksens (S) første gang advarede om, at Danmark var ved at lukke ned, blev Skou Gruppen nødt til at sende flere medarbejdere hjem fra de opgaver, de var i gang med. Det fik en byggeleder til at opsøge Hillerød kommune med en klar opfordring til at give Skou Gruppen nogle opgaver – hvilket bar frugt. Byggelederen gik hjem med seks opgaver.

“Det var ikke opgaver i millionklassen. Men de var store nok til, at jeg ikke den dag behøvede at fyre folk,” sagde Martin Skou Heidemann, der havde stor ros til kommunen for at reagere prompte, til avisen.

Han fremhæver, at mange af opgaverne er små og derfor ikke skal i udbud, så de kan sættes i gang med det samme. Det vil betyde meget for mindre virksomheder, der dermed kan undgå – eller i mindre omfang være tvunget til – at sende medarbejdere hjem.

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Send til en kollega

0.062