23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ScanPipe udvider med plastventilation

Danmarks største grossist med speciale i vand og afløb, ScanPipe A/S, overtager aktiviteterne i BONI ApS, som er en af markedets førende virksomheder inden for plastventilation.

BONI har mere end 25 års erfaring med levering af ventilations- og luftrensningsløsninger til de områder inden for industrien, hvor der arbejdes i aggressive miljøer. Gennem flere år har ScanPipe og BONI arbejdet tæt sammen på en række projekter, hvor de to virksomheders kompetencer har kunnet forenes.

”Hos ScanPipe oplever vi, at vores kunder i højere grad efterspørger totalløsninger inden for både vand, afløb og ventilation. Derfor har det været en naturlig udvikling for os at gøre vores samarbejde med BONI mere strategisk”, udtaler kommerciel direktør Mikael Lundgaard fra ScanPipe.

Hos BONI er adm. direktør Ole H. Nissen ligeledes begejstret over det strategiske samarbejde med ScanPipe. ”Vi har gennem længere tid set os om efter en strategisk partner til BONI, som dels vil kunne indfri det store potentiale i markedet og som har den rette platform for distribution, produktion og designede løsninger”, udtaler Ole H. Nissen.

I praksis betyder det strategiske samarbejde, at ScanPipe pr. 1. april 2020 udvider deres aktiviteter med luftrensnings- og ventilationstekniske løsninger i plast, som integreres fra BONI.

Aktiviteterne fra BONI vil blive integreret i ScanPipe Vand & Design, som tilbyder produktion af specialløsninger og plastsvejsning. Salgs- og produktionsdirektør Hans-Kristian Høen-Beck er fortsat overordnet ansvarlig for ScanPipe Vand & Design, og Ole H Nissen vil få ansvar for salg, udvikling og videndeling inden for ventilationssegmentet.

BONIs montageafdeling bliver ligeledes integreret i ScanPipe Vand & Design med produktion primært i Greve og med udekørende plastmontører i hele Danmark samt Norden.

ScanPipe A/S
Hvidkærvej 7
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27512593
P nummer: 1010596722

Kontaktperson

PL
Peter Lundgaard
Marketingchef
+45 51558065 plu@scanpipe.dk

Send til en kollega

0.067