23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC støjdæmper sidste del af Silkeborg Motorvejen

DAV NORDIC A/S vandt alle 4 entrepriser på støjdæmpning af Silkeborg Motorvejen, og den sidste strækning ved Funder Kirkeby er nu udført.

DAV NORDIC har siden juni måned 2019 arbejdet på støjdæmpning af Silkeborg Motorvejen. 120 tons akrylplader fra den hidtidige støjskærm er erstattet med 3.200 stk. støjabsorberende aluminiumskassetter og den 4,7 m høje spunsvæg er blevet beklædt med støjdæmpende materiale. Alle komponenter på spunsen var stort set unikke, hvorfor det stillede store krav til styring af projektet.

Støjdæmpning ved Funder Kirkeby

På 5 måneder er der nu som den 4. og sidste entreprise opført en 1,6 km lang støjskærm ved boligområdet Funder Kirkeby. Entreprisen er udført i underentreprise til Barslund A/S og skærmen er valgt af arkitektfirmaet Skaarup Landskab. Den består bl.a. af ca. 16,5 km sibirisk lærketræ, som er monteret som lameller uden på skærmen og giver et flot og markant udtryk.

Projektleder ved Vejdirektoratet, Dorthe Hvid udtaler: ”Vi valgte at benytte det samme arkitektfirma, Skaarup Landskab, som har været brugt på hele Silkeborg Motorvejen for at skabe en rød tråd. Entreprisen er forløbet næsten planmæssigt og samarbejdet med DAV NORDIC har været godt. De har givet os en god sparring.”
 
 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.064