23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Teknikentreprenør med fuld fart i Aarhus

Teknikentreprenøren Henning Mortensen a/s med hovedsæde i Silkeborg har realiseret historisk vækst de seneste år. Det har også sat sine tydelige spor i Aarhus. På kun halvandet år har Aarhus-afdelingen mere end fordoblet antallet af medarbejdere.

Hos Henning Mortensen a/s blev åbningen af en ny Aarhus-afdeling markeret med en reception i maj 2018. Dengang var der knyttet seks medarbejdere til den nye afdeling, og i ordrebogen var seks århusianske byggeprojekter noteret.

Voksende ordrebeholdning
»Aktivitetsniveauet i Aarhus-området er højt – både inden for erhvervs- og boligbyggeri. Det har sat os som teknikentreprenør i en gunstig situation, hvor ordrebogen fortsat vokser«, siger afdelingschef i Aarhus, Thomas Munk Olsen.

Forretningen hos Henning Mortensen a/s er baseret på udvalgte tekniske kompetencer inden for el, vvs, ventilation, sikring, blik og sprinkler. Aktuelt er teknikentreprenøren involveret i en række århusianske byggesager – blandt andet opførelsen af mere end 300 nye boliger forskellige steder i byen, renoveringen af 380 boliger i Klostervangen i midtbyen samt om- og tilbygninger på kommunale skoler og daginstitutioner.

Den positive situation betyder, at man hos Henning Mortensen a/s planlægger yderligere vækst i medarbejderstaben og netop er flyttet ind i nye lokaler i Aarhus C.

Søger flere kompetente kollegaer
»Det går rasende stærkt i øjeblikket. Derfor har vi har brug for at mande op med flere faglærte kollegaer fra Aarhus-området«, siger afdelingschef i Aarhus, Thomas Munk Olsen, der i starten af december har budt velkommen til en nyansat projektleder og samtidig er på jagt efter flere elektrikere og vvs-montører til fastansættelse.

I dag – halvandet år efter åbningen – er Henning Mortensen a/s oppe på 15 medarbejdere og tre lærlinge, som er fast tilknyttet i Aarhus. Dertil kommer indlejede medarbejdere og kollegaerne fra Silkeborg, som Aarhus-afdelingen i øjeblikket trækker på assistance fra.

»Alene i forbindelse med renoveringen af Klostervangen, hvor vi over en periode på 2½ år skal udføre vvs-, el- og ABA-anlæg, har vi omkring 10 elektrikere og vvs’ere fast på pladsen«, fortæller Thomas Munk Olsen.

Ny central lokation i Aarhus
Det er ikke kun staben og ordrebogen, der er vokset hos Henning Mortensen a/s i Aarhus. Det har behovet for mere optimale kontor- og lagerforhold i lokalområdet også.

Ifølge den århusianske afdelingschef har den kraftige vækst betydet, at afdelingens første lokaler på Sintrupvej i Brabrand blev for upraktiske. Virksomheden har derfor gennem et stykke tid været på udkig efter nye lokaler.

»I starten af november rykkede vi fra en lidt usynlig lokation i Brabrand til Søren Frichs Vej 20 i Aarhus C, hvor vi har fået bedre udnyttede kvadratmeter og en mere fremtrædende placering i bybilledet«, slutter Thomas Munk Olsen.

--- 

Læs mere om Henning Mortensen a/s på www.henning-mortensen.dk  

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Kontaktperson

Thomas Munk Olsen
tmu@henning-mortensen.dk

Send til en kollega

0.11