23948sdkhjf

Sundhed som drivkraft for bedre byggeri

| Medlemsnyhed | Indrykket af Blendex A/S

Helhedstænkning skal være grundlaget for nyt byggeri, og fokus skal være på, hvordan elementer som lys, luft og materialer arbejder sammen og dermed understøtter det sunde byggeri.

Det mener arkitekt MAA, Ph.d. Carlo Volf, som sammen med seniorforsker Kjeld Johnsen, står bag projektet ”Sundere dagslys og kunstlys – Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020”. 

”Vi er kommet til et punkt, hvor det er svært at spare mere på energien. Og i takt med det, bliver det interessant med nogle andre drivere for udvikling og forbedringer. Der er sundheden vigtig i mine øjne. Men jeg kan godt forstå, at det aspekt bliver overset, fordi det er så meget sværere at måle på, end energien er,” siger Carlo Volf.

I Carlo Volfs ønske-byggeri er materialer, lys og luft tænkt sammen. Der er højt til loftet, fordi det øger muligheden for naturlig ventilation. Der er høje vinduer, som øger søjletrykket, når man ventilerer. Jo større temperaturforskel, der er mellem den højeste og laveste del af vinduet, jo mindre skal vinduet åbnes, når man vil skabe ventilation. Som primært byggemateriale vælger han træ, fordi det kan akkumulere varme og indeholder en naturlig fugt, i modsætning til betonens tørre kulde.

”Det er et enormt komplekst regnestykke at få alle faktorer til at spille optimalt sammen, men vi finder ikke den bedste løsning udelukkende via tal og tunnelsyn. Vi må også i vid udstrækning bruge vores erfaring og sunde fornuft og tænke i helheder."

Læs hele vores interview med Carlo Volf, som også påpeger, at solafskærmning er det rigtige svar på det forkerte spørgsmål.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Blendex A/S

Grusbakken 1-3
2820 Gentofte
Danmark
Blendex A/S

Send til en kollega

0.133