23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Gode mål i energirapport

Organisationen håber, at rapport kan bidrage til at bygninger i højere grad bliver integreret i den grønne omstilling
Der har bag Christiansborgs tykke mure været et alt for ensidigt fokus på energisektorens rolle i den grønne omstilling og alt for lidt på bygninger som en del af løsningen.

Det mener direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Han håber derfor, at rapporten ”Bygningers rolle i fremtidens energisystem”, der er udarbejdet af en gruppe forskere fra Aalborg Universitet , kan bidrage til, at bygninger i langt højere grad bliver integreret i den grønne omstilling.

”Det er første gang vi ser nogle tage den store lommeregner frem og komme med et bud på, hvor vi skal sætte barren. Sammenligner vi med den tidligere regerings energirenoveringsstrategi, havde den en målsætning om 35 procent – nu sætter forskerne det lidt højere”, siger han.

Aalborg-forskerne foreslår et mål på 43 procent i deres rapport. Det mener Michael H. Nielsen er et godt pejlemærke.

”Har vi ikke et mål, for hvor meget energiforbruget i bygningsmassen skal reduceres, så kan man ikke være særlig konkret med den underliggende lovgivning, som siden skal laves”,, siger han.

Socialdemokraternes energi- og klimaordfører, Jens Joel, ser også et stort potentiale i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og erkender, at det er vigtigt med politisk fokus.

”Vi har længe stillet krav til nybyggeri og komponenter. Men når det største potentiale for energibesparelser er i de gamle bygninger, så er det vigtigt med ordninger som eksempelvis Bedrebolig-ordningen, der skal motivere folk til at renovere deres bolig”, siger han.

Hele rapporten bliver i dag præsenteret på en energipolitisk konference, der afholdes på Christiansborg.

Licitationen - Byggeriets Dagblad har mere om konferencen på både print og online i morgen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11