Skarp uenighed om landinspektørrollen

Landinspektørbranchen kommer med hidtil uset skarp kritik af lovforberedende arbejde. Retssikkerhed og uvildighed kan blive sat over styr, lyder det fra Praktiserende Landinspektørers Forening. Det er noget vrøvl, siger direktør i Cowi

”Rapporten er fejlbehæftet og tendentiel, konklusionen er udokumenteret og konsekvensvurderingerne er mangelfulde”.

Sådan lyder det fra Torben Juulsager, formand for Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), om den tværministerielle rapport, der forud for en mulig ændring af Landinspektørloven, er kommet frem.

Ambitionen er at skabe mere beskæftigelse, øge konkurrencen og medvirke til lavere priser på det danske marked for landinspektørydelser.

Men der er reelt tale om en vildledning af Folketinget og tale om meget sjusket arbejde fra embedsværket, mener Torben Juulsager.

”Og man sparker åbne døre ind i liberaliseringsbestræbelserne. Konkurrencen fungerer allerede i bedste velgående, og priserne er styrtdykket med 75 procent siden de faste honorarregler blev sløjfet i 1994”, siger Torben Juulsager, der tilføjer, at ”en forudsætning for retssikkerheden og forbrugerbeskyttelsen omkring ejendomsregistrering og fastsættelse af skel, er borgernes adgang til uafhængige praktiserende landinspektører”.

Vi ses i retten

Han frygter, at et fremtidigt scenarie, hvis de foreslåede ændringer bliver til lov, er et land, hvor sætningen ”du hører fra min landinspektør”, bliver vidt udbredt, og hvor de retslige tilstande kommer til at ligne for eksempel Norge, hvor langt flere skelforretninger ender i retten, end i Danmark.

”I mange andre lande ryger man direkte ud i dyre retssager, men her skal vi gennemføre en skelforretning med fagfolk, og vi har kun i gennemsnit 66 (skelforretninger, red.) om året, hvoraf der kun er fem afgørelser, der ryger videre til domstolene. I Norge er der derimod tusindvis af retssager om året”, siger Torben Juulsager.

Han tilføjer, at selv om der lige nu er praksis for, at rådgivervirksomheder eller andre tilkalder en beskikket landinspektør i skelsager, vil den situation blive udvandet.

Og så er vi i en situation, hvor landinspektøren bliver part eller advokerende og ikke en uvildig mægler.

Mistænkeliggørelse af andre

Hos rådgivervirksomheden Cowi A/S, der er Danmarks største private firma for landsinspektører, og som har dem fuldt integreret i det multidisciplinære firma, stiller direktør for plan og økonomi, Lars Green Lauridsen, sig uforstående overfor PLF’s frygt for den påståede svækkelse af borgernes retssikkerhed - og for branchens habilitet:

”Det er en mistænkeliggørelse og anklage af andre erhverv. Hvornår er det vi ikke er habile og uvildige i vores arbejde? Jeg sidder i et firma, hvor vi deltager i mange store projekter, hvor der er meget på spil, og vi går altid til opgaven professionelt og loyalt. Derfor er PLF’s præmis omkring uvildighed uforståelig for mig, selv om jeg har forståelse og respekt for det arbejde, de gør for branchen. Men jeg forstår ikke foreningens forsvar for en konkurrenceforvridende situation”, siger Lars Green Lauridsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Vil have en forklaring

”PLF definerer ikke, hvad der ligger i uvildighedsbegrebet, men i og med at de påstår, at den nuværende lov sikrer habilitet, siger de dermed også, at alle vi andre ikke har den nødvendige habilitet - og det vil jeg gerne have en forklaring på”, siger Lars Green Lauridsen.

Han tilføjer, at landinspektørbranchen gennem flere år har kannibaliseret på sig selv, med konsolideringer, der nu har ført til, at branchen er domineret af tre store firmaer.

Læs også: " Rådgivervirksomheden Niras: Vi er vant til at håndtere sager om habilitet ".

Sagen kort
Et politisk udspil, der har været på vej siden den forrige regering, kan ifølge Praktiserende Landinspektører Forening (PLF) skabe problemer for det solide danske ejendomssystem. Sagen handler ifølge foreningen om retten til fortsat at være ”skellets ambassadør”. Flere virksomheder har tidligere i Licitationen givet udtryk for frygt for, at flere tvister - med en liberalisering af loven - ender i retten, fordi landinspektøren dermed forlader sin mæglerrolle.

Tre risikoscenarier
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) har blandt andet udpeget disse tre kritiske områder, der vil komme under pres hvis Landinspektørloven liberaliseres:
1. Skelforretning: Der gennemføres 60-70 skelforretninger om året, hvoraf tre gennemsnitligt overgår til domstolene. PLF forventer, at der sker en stigning i domstolssager, når der kan opstå tvivl om den beskikkede landinspektørs rolle og interessevaretagelse
2. Branchestruktur: Der er i dag ca. 55 firmaer med 140 kontorer. Der vil ske en konsolidering og centralisering i branchen, hvor specielt mindre firmaer i udkantsområder ophører. Som følge vil konkurrencesituationen her blive svag og medføre stigende priser til skade for forbrugerne.
3. Habilitet: Habilitetsreglerne sikrer, at de praktiserende landinspektører udfører eneretsarbejde upartisk og fri af særinteresser. Reglerne med den eventuelt nye lov vil ikke være forankret i firmaets ejerkreds og ledelse, og der vil opstå flere spørgsmål om inhabilitet. Med fjernelse af det økonomiske ansvar hos firmaledelsen vil der ske ansvarsforflygtigelse og en svækkelse af retssikkerheden