Laurids Rolighed Larsen, projektchef for landinspektørafdelingen i rådgivervirksomheden Niras, deler ikke umiddelbart den bekymring, som Praktisernde Landinspektørers Forening herover giver udtryk for.
”Vi arbejder sædvanligvis ikke med det matrikulære, men mere med teknisk opmåling, så langt hen ad vejen kan vi inhouse i Niras udføre for en større del af værdikæden, nemlig indsamle og bearbejde data hvorefter ingeniørerne laver projektgrundlaget. Vi er med på visualiseringerne og får mere og mere fokus på 3D”, siger Laurids Rolighed Larsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.