23948sdkhjf

Fjordporten - Nordisk lys

Tilbage til virksomhedsprofilen.

Fjordporten er placeret på Oslo centralstation og består af et højhus med en base. Bebyggelsen sammenfletter transport, arbejde, fritid, kultur og erhverv i et fremadrettet og robust knudepunkt.

På Oslo centralstation sammenfletter Fjordporten transport, arbejde, fritid, kultur og erhverv i et fremadrettet og robust knudepunkt ved at forene tradition og fornyelse.
Fjordportens hovedmål er at kombinere vellykket trafiklogistik med gode indvendige og udvendige byrum. Dette opnås gennem høj arkitektonisk kvalitet og en effektivisering af overgangene mellem de forskellige transportmidler. En tydelig arkitektonisk identitet og en gennemarbejdet miljøprofil definerer projektets slutresultat.

Bebyggelsen består af et tårn med en base. Tårnet rummer hovedsageligt kontorer mens basen indeholder servicefunktioner for de rejsende. Bygningsvolumenet spiller sammen med det højtrejste ”katedralrum” i den eksisterende Østbanehallen og har en nedtrapning med inspiration fra Oslos landskab og bebyggelse. Bygningens materialer hentyder subtilt til den gang byen var bygget i træ ved at kombinere brugen af træværk med moderne materialer som beton og højteknologisk glas.

I tårnet er der rigeligt med dagslys. Arbejdspladserne har fælles infrastruktur, pauserum og uformelle mødepladser for at opnå et fleksibelt og mobilt arbejdsliv. ”Grønne lunger” i form af vertikale forbindelser over flere plan og terrasser med beplantning giver god kontakt med byen og landskabet. For at højhuset skal bidrage til bylivet, er der planlagt offentlige arealer i tårnet. Det giver et spektakulært udsigtspunkt, der er tilgængelig for alle.

I basen er der skabt områder som er nemme at orientere sig i. Bygningsstrukturen er tydelig og er tilrettelagt med gode forbindelser mellem de forskellige transportmidler. En pergola i en let fletværkskonstruktion af træ definerer centralbanestationens nye hovedindgang mens rumlige amfitrapper kobler området til Østbanehallens madmarked. I basen sikrer udvendige atrier og ovenlys gode dagslysforhold.

Fakta om C.F. Møller Architects

Adresse
C.F. Møller Architects
Europaplads 2, 11.
8000 Aarhus C

Region
Danmark
Midtjylland
Århus Kommune

Telefon: +45 8730 5300

CVR nummer: DK29244391

P nummer: 1003086960

Se hjemmeside Se regnskabsoplysninger

Kontaktpersoner

Joanna Lykke Kaalby
Afdeling: Kommunikationsafdeling
Stilling: Communications Officer
Direkte telefon: +45 61936824

Send til en kollega

0.094