Kvægtorvsvej, Slagelse - seniorboliger og friplejehjem
Slagelse, Slagelse Kommune
4200 Slagelse
Slagelse Byråd har besluttet at sende forslag til Lokalplan 1247, Etageboliger og friplejehjem ved Kvægtorvsvej, Slagelse med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.
Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med helhedsplanen for Kvægtorvskvarteret i Slagelse, som blev vedtaget tidligere på året, og som har til formål at skabe overblik over den igangværende udvikling og samtidig formulere relevante rammer for fremtidige indsatser i området.
Lokalplan 1247 vil, når den er vedtaget, give mulighed for at opføre 16.000 kvm bebyggelse svarende til 129 etageboliger og 60 friplejeboliger.
Opdatering Juli 2022:
Projektet omfatter opførelsen af et nyt friplejehjem med 63 boliger og 134 seniorboliger.
Opførelse af 134 etageboliger fordeles over syv bygningsenheder med mellem 3 til 6 etager. Boligerne består af 75 stk. toværelses, 52 stk. treværelses og 7 stk. fireværelses, hvoraf toværelses og treværelses udføres i flere boligtyper.
Boligerne forestilles beboet af en blanding af både børnefamilier og seniorer. Udførelsen foregår over to etaper, og er en del af i alt tre etaper for området, hvor etablering af Slagelse Friplejehjem udgør etape ét.
Det nye friplejehjem og seniorboligerne opføres centralt i Slagelse på Kvægtorvsvej, der indgår som del af byudviklingen af det tidligere industrikvarter i Slagelse, hvorpå der etableres et nyt og moderne boligområde.
Friplejehjemmet og seniorboligerne forventes som minimum at opnå guld i bæredygtighedscertificeringen DGNB.