Kollegium i Universitetsbyen
Aarhus N, Aarhus Kommune
Bygningerne, der udgjorde patienthotellet på det tidligere Aarhus Kommunehospital, opbygges til et nyt kollegium med 132 studieboliger.
Som led i ombygningen etableres der køkkenmiljøer og opholdsarealer både ude og inde. Kollegiet kommer desuden til at rumme festlokale, vaskeri, øvelokaler, værksted med mere.
Det centrale foyerrum med adgang til alle niveauer beholdes, og de værelser, hvor der før var patienthotel, bevares også i videst muligt omfang. Det drejer sig om i alt 54 værelser, hvoraf syv er tilgængelighedsboliger for beboere med funktionsnedsættelser. De øvrige 78 studieboliger nyindrettes med respekt for husets grundstruktur. Alle boliger får eget badeværelse og minikøkken.
Bygningerne er placeret, så de danner et L med en central forplads, som ligger optimalt ift. eftermiddags- og aftensol. Her er det intentionen, at der skal etableres grundlag for et varieret udendørsliv, hvor både beboere og udefrakommende kan gøre ophold. Derved vil man forsøge at gøre kollegiet til en naturlig del af det omkringliggende område.
Studieboligerne bliver en del af det store campusområde Universitetsbyen, som ind- og opbygges på kommunehospitalets gamle grund.
Hovedprojekt
Delprojekt(er)
- Universitetsbyen - p-kælder og tunneller
- Kollegium i Universitetsbyen
- Universitetsbyen - delprojekt 4 - Aarhus BSS