Lilli Gyldenkildes Torv - boliger, butikker og p-hus
Horsens, Midtjylland
Lejerbo, Horsens har indgået aftale med Casa A/S i funktion af delegeret bygherre om projektering og udførelse af nøglefærdigt byggeri omfattende ca. 360 almene ungdoms- og familieboliger på Kvickly-grunden, 8700 Horsens. Lejerbo er som almen boligselskab omfattet af udbudsloven og Casa er som delegeret bygherre dermed forpligtiget til at løfte udbudspligten. Casa udbyder som totalentreprenør arbejdet i flere fagentrepriser og leverancer.
Det nye område Lille Gyldenkildes Torn, tidligere kaldet Kvickly-grunden, omfatter butikker, fastfood-restauranter, boliger og mulighed for plejehjem. Med i projektet er en ændret vejføring med formål at give plads til byggeriet, samt integrering af en del af Rådhusparken. På sigt vil Horsens Kommunes aktiviteter i bygningen, der i dag fungerer som rådhus, flyttes til VIA University College nuværende lokation på Chr M. Østergaards Vej, som del af den såkaldte Campusrokade.
Projektet er opdelt i flere etaper:
Delområde 1 og 2 består af ca. 8.000 kvm butikker og ca. 1.400 kvm fastfoodrestauranter i stueplan/1. sal. Fra 1.-7. etage etableres ca. 21.000 kvm/ 260 almene familieboliger på 2-5 værelser og ca. 5.000 kvm/99 ungdomsboliger bestående af 1-værelses lejligheder. På taget etableres fællesarealer.
På delområde 3, som er beliggende ned mod Bygholm Å, er planlagt ca. 12.500 kvm private boliger – med mulighed for etablering af plejehjem.
Med i projektet er også et nyt p-hus med ca. 104 pladser. Samlet set vil der være 375 p-pladser på hele området inkl. p-hus.