PFA Kollegiet Odense
Odense C, Syddanmark
5000 Odense C
Pensionsselskabet PFA opfører et kollegium med i Toldbodgade i City Campus-området ved havnen i Odense.
Byggeriet bliver opført med delvist grønne facader, regnvandsopsamling og genanvendelige, robuste materialer. Det er ambitionen at opnå DGNB-certificering.
Kollegiet i Odense opbygges som et kvadratisk 8-tal for at gøre det let for den enkelte at møde andre på kryds og tværs. 8-tallets 'hjerte' bliver indrettet til læring og fungerer som socialt samlingspunkt.
Beboerne tilhører en ’bofamilie’ med 10-12 værelser, der deler fælleskøkken og fællesrum i et familielignende fællesskab. Altaner binder bofamilierne sammen og giver de studerende let adgang til grønne udearealer. Der bliver også andre fællesområder, hvor der kan indrettes festrum, spillerum, værksteder og fitness.