Plejecenter Lillevang - udvidelse
Farum, Danmark
Farum
Furesø Kommune har besluttet at plejecenter Lillevang skal udvides med flere boliger. Desuden er det med udvidelsen et ønske at forbedre funktionen af de eksisterende boliger med henblik på bedre udnyttelse af ressourrcer, flere hænder nærmere borgerne, og bedre forhold for både personalet og beboerne.
Mangor & Nagel Arkitekter har i samarbejde med Dominia Rådgivende Ingeniører udarbejdet et dispositionsforslag for hvordan Lillevang skal udvides.
Grunden ligger i udkanten af Farum på Lillevænget.
Det eksisterende plejecenter Lillevang er bygget i 1998 som plejeboliger med tilhørende aktivitetscenter.
Plejecentret består i dag af 96 plejeboliger, en særlig boenhed og et aktivitetscenter. Bygningsanlægget er disponeret med 4 fritliggende bo-klynger og aktivitetscenter omkring en pergola udformet som en stor ellipse. Bygningerne i en etage ligger med tæt tilknytning til landskabet og naturen. Mod Lillevangsvej er tilkøbt et areal som skal bruges til parkeringsanlæg.
Det udbudte projekt omfatter en udvidelse med 55 boliger med tilhørende landskab, hvoraf 16 boliger lægges som udvidelse af eksisterende bo-klynger nr. 3 og 4, og 39 boliger udføres inde i ellipsen i 2 etager. Det forventes at om-, til- og nybygning står færdigt i 2023, enkelte etaper evt. tidligere. Nybyggeriet skal DGNB-certificeres til mindst sølv som er mindste certificeringsordning.