23948sdkhjf

Klimarobust Kystkommune - udvikling af Dragør

Dragør, Danmark

Fase
På vej

Over de kommende år skal Dragør Kommunes 13 km lange kyststrækning beskyttes mod risikoen for oversvømmelse som følge af havvandsstigninger og stormflod. Det skal ske gennem langsigtet, strategisk og helhedsorienteret planlægning for udviklingen af Dragør som klimarobust kystkommune.
Konkret er det besluttet, at Dragør Kommune og dens borgere som minimum skal beskyttes mod stormflod til en 100-års hændelse baseret på den vandstand, som forventes i 2050.
Med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet har Dragør Kommune besluttet at igangsætte arbejdet med pilotprojektet ”Klimarobust Kystkommune”. Pilotprojektet omfatter gennemførelse af en parallelkonkurrence og en efterfølgende viderebearbejdning af forslag og idéer fra parallelkonkurrencen til en strategisk udviklingsplan for Dragør som klimarobust kystkommune.
Formålet med parallelkonkurrencen er at udfolde, hvad de bedste bud på løsninger for at udvikle Dragør som klimarobust kommune kan være. Løsningsrummet er ikke defineret på forhånd. Det forventes, at
parallelkonkurrencen bidrager til at vise, hvordan Dragør Kommune kan opbygge sin klimarobusthed - både på kort og på lang sigt - og ved at benytte fleksible, multifunktionelle og kombinerede fysiske og beredskabsmæssige løsninger, som sammen med en strategisk tilgang, der lader beskyttelse, tilpasning, og på sigt evt. tilbagetrækning, supplere hinanden på de måder, der passer bedst til de kvaliteter og udfordringer, der kendetegner de forskellige delstrækninger langs kommunens kyst.
Derudover skal der gennem parallelkonkurrencen genereres viden og samles erfaringer, som har eksempelværdi for andre kommuner.

Centrale aktører
  • Dragør Kommune
    Bygherre
Er din virksomhed central aktør i projektet? Tilføj den nu.

Dette er en gratis service. Tilføj din virksomhed som deltager på projektet. Din virksomhed vil efterfølgende blive vist, hvis den godkendes som central aktør.

Udbud til projektet
Indlæg fra arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer
Er I med i projektet? Tilføj et indlæg nu.

Du skal logge ind for at fortsætte

Log indBliv medlem
Produkter og løsninger
Er jeres produkt eller løsning anvendt? Tilføj nu.

Du skal logge ind for at fortsætte

Log indBliv medlem
Tilføj billeder eller videoer til projektet

Send til en kollega

0.125