Ceres Park - boliger
Aarhus, Danmark
Fase
Udførelse
Størrelse
16.600 kvm.
Slut
Ultimo 2018
Adresse
Ceresbyen
8000 Aarhus
8000 Aarhus
Kategorier
I slutningen af 2018 vil fire nye bygninger med i alt 215 boliger og p-kælder stå færdige i den nye bydel Ceresbyen, som opføres på Royal Unibrews gamle fabriksområde i centrum af Aarhus.
”Ceres Park”, som er det samlende navn for bebyggelsen, er tegnet af Schmidt Hammer Lassen i samarbejde med de rådgivende ingeniører fra Niras og totalentreprenøren A. Enggaard.
Første etape med 132 boliger skal stå færdig i løbet af efteråret 2017, mens anden etape med 84 boliger følger godt et år senere.
Arkitektonisk er der lagt vægt på at skabe et byggeri, som spiller sammen med den nærliggende park og de øvrige bygninger i Ceres Byen. Materialevalget er inspireret af de oprindelige bryggeribygninger og andre af Aarhus' klassiske signaturbygninger, som er opført i gule teglsten.
Der er tale om et eksklusivt lejlighedsbyggeri, der tilpasser sig det skrånende terræn ned mod Ceres Bryggeriets gamle have, som brygmester M.C. Lottrup anlagde for over 150 år siden, og som åbnes for offentligheden i forbindelse med omdannelsen af grunden.
Artikler om projektet
Indlæg fra arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer
Er I med i projektet? Tilføj et indlæg nu.