Scandic Hotel Scanport
Kastrup, Danmark
Kastrup
Fra oktober 2020 bliver hotelkæden Scandic lejer af et 18.700 kvadratmeter stort hotel med 357 værelser direkte ud til Øresund.
Hotellet opføres i 11 etager med tagterrasse øverst og vil foruden de 359 værelser få skybar, motionscenter, poolområde, restaurant, konferencefaciliteter til 400 personer samt 200 p-pladser.
Det samlede projekt udgør cirka 25.500 kvadratmeter inklusiv kælder.
Hotellet og kontorhuset bliver en del af udviklingsområdet Scanport ved Den Blå Planet på Amager. Visionen for Scanport er at udvikle et internationalt erhvervsområde med bygninger af høj arkitektonisk kvalitet - og med et aktivt nærmiljø med udeaktiviteter, restauranter, hotel og en blanding af domiciler og flerbrugerhuse.
I løbet af 2018 flytter Ferring Pharmaceutical og Sweco Danmark i nye domiciler i området. Det er endvidere planen at bygge et 4.300 kvadratmeter stort kontorhus, som skal forbindes med hotellet i form af en glasovergang i 1. sals højde. Dette byggeri forventes igangsat samtidig med hotellet.