Kommuner, regioner og andre offentlige bygherrer arbejder med en stadig større mængde krav til energi og klima. Det handler ikke kun om at spare, men om at kunne dokumentere, hvad der bliver brugt, hvad der bliver sparet, og hvad det betyder for udledningen. For mange organisationer er det en opgave, der vokser hurtigere end ressourcerne.
Krav fra flere sider
EU's energieffektivitetsdirektiv stiller krav til den offentlige sektor om at reducere energiforbruget og gå forrest med energieffektive bygninger. Samtidig arbejder mange kommuner med klimahandlingsplaner, og flere arbejder efter ISO 50001 for energiledelse. Fælles for kravene er, at de kræver data, der kan følges år for år.
Hertil kommer de politiske forventninger. Byråd og regionsråd vil vide, om de investeringer, der bliver gjort i energirenovering, faktisk giver de besparelser, der blev lovet. Og borgerne forventer, at det offentlige går foran i den grønne omstilling.
For mange organisationer er udfordringen ikke at have data, men at samle dem fra mange bygninger, forsyninger og systemer, så tallene hænger sammen og kan efterprøves.
Mange bygninger, mange datakilder
En kommune kan have hundredvis af bygninger: skoler, daginstitutioner, plejecentre, idrætshaller og administrationsbygninger. Hver bygning har sine målere, og data kommer fra forskellige forsyningsselskaber. Nogle steder er der fjernaflæsning, andre steder bliver der stadig aflæst manuelt.
Uden et samlet system ender data ofte i regneark, som skal opdateres i hånden. Det tager tid, giver risiko for fejl og gør det svært at sammenligne bygningerne. Det gør det også svært at reagere hurtigt, når en bygning pludselig bruger mere end normalt.
Dokumentation som en del af driften
Når energidata hentes automatisk fra fjernaflæste målere, kan dokumentationen blive en del af den daglige drift i stedet for et årligt projekt. Nøgletal, baselines og handlingsplaner kan holdes opdateret løbende, så de er klar, når der skal laves audit, rapport eller svar til politikerne.
Det samme datagrundlag kan bruges til klimaregnskabet. Energiforbruget omregnes til udledning efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3, så kommunen kan følge, om indsatsen virker. Og når de samme tal bruges til drift, økonomi og klima, undgår man, at forskellige afdelinger arbejder med forskellige versioner af sandheden.
Benchmark viser, hvor indsatsen gør mest gavn
En af de største fordele ved samlede data er muligheden for at sammenligne. Når en skole bruger markant mere energi pr. kvadratmeter end lignende skoler, er det et tegn på, at der er noget at hente. Benchmark mod lignende bygninger hjælper med at prioritere, hvilke bygninger der skal have opmærksomhed først.
Det er særligt vigtigt, når midlerne til energirenovering er begrænsede. Data gør det muligt at argumentere for, hvor pengene gør mest gavn, og at følge op bagefter.
Hvad skal man kigge efter i et system?
Ved anskaffelse af et energiledelsessystem er det en god idé at stille krav til, hvor data kommer fra, hvor ofte de opdateres, og hvem der har ansvaret for at validere dem. Det er også værd at se på, om systemet kan levere data i den form, der skal bruges til ISO 50001, klimaregnskab og ESG-rapportering, og om der følger rådgivning med.
Andre spørgsmål kan være, om systemet kan håndtere alle forbrugstyper, om det kan integreres med de systemer, organisationen allerede bruger, og hvordan data kan eksporteres til egne rapporter.
Et eksempel er Enity EMS fra den danske virksomhed Enity, tidligere EnergiData, som samler data på tværs af el, varme, køling, vand, affald og brændstof i én platform. Platformen understøtter dokumentation til ISO 50001 og CO2-opgørelse efter GHG-protokollen, og den kombineres med specialiserede energikonsulenter, der hjælper med validering, handlingsplaner og audits.
Data kan også bruges i udbud
Når kommunen kender forbruget i sine bygninger, bliver det også lettere at stille præcise krav i udbud om energirenovering, drift og service. Man kan beskrive udgangspunktet, sætte mål for besparelser og følge op på, om leverandøren leverer det, der er aftalt.
Fra krav til resultater
Kravene om dokumentation kan virke som ekstra administration. Men når data er på plads, bliver de også et værktøj til at finde de bygninger, hvor der er mest at hente, og til at vise borgerne, at pengene bliver brugt fornuftigt. Det er den bedste grund til at se dokumentationen som en investering og ikke bare en pligt.
Det gør også samarbejdet med leverandørerne mere konkret, fordi begge parter kan se de samme tal.
BREAKING