Pullerter ender ofte som en post på den sidste side af udbudsmaterialet, men de påvirker både trafiksikkerhed, tilgængelighed og driftsøkonomi i mange år efter afleveringen. Når de først bliver diskuteret på byggepladsen, er belægningen typisk lagt, ledningerne placeret og budgettet brugt. Så bliver løsningen det, der kan lade sig gøre – ikke det, der passer til stedet.
Det første spørgsmål er derfor, hvad den enkelte pullert egentlig skal kunne. En pullert, der skal holde biler væk fra en facade eller et fortov, stiller helt andre krav end en, der skal markere en cykelsti, lede trafikken uden om en byggeplads eller beskytte et pladsrum mod bevidst påkørsel. Jo tidligere funktionen er beskrevet, desto lettere er det at vælge materiale, fundering og placering. Det gør det også lettere at prissætte opgaven korrekt, når entreprenørerne skal byde.
Eftergivelig eller fast – to forskellige formål
Overordnet findes der to familier. De eftergivelige pullerter i gummi eller kunststof bøjer, når de bliver ramt, og rejser sig igen bagefter. De bruges typisk til at markere og lede trafikken: ved cykelstier, indkørsler, parkeringsarealer og midlertidige omlægninger. Fordelen er, at de skåner både køretøjet og den, der rammer dem, og at de sjældent skal udskiftes efter et sammenstød.
Faste pullerter i stål eller beton er derimod en fysisk barriere. De bruges, hvor køretøjer reelt skal stoppes, eksempelvis foran indgange, langs gågader og ved butiksfacader. Her er funderingen mindst lige så vigtig som selve pullerten, for en stålstolpe er aldrig stærkere end det, den står i. Skal arealet kunne beskyttes mod forsætlig påkørsel, er der tale om en særskilt disciplin med testede og certificerede produkter, og det bør afklares med rådgiver og eventuelt politiet tidligt i projekteringen.
Fundering, ledninger og montage
Pullerter monteres enten med bundplade, der boltes fast i et eksisterende underlag, eller nedstøbes og graves ned. Bundplademontage er hurtig og velegnet, hvor man ikke vil bryde belægningen op, men den kræver et bæredygtigt underlag som beton eller et solidt fundament og giver ikke samme modstand som en nedstøbt løsning. Nedgravning tager længere tid, men giver en mere robust og ofte pænere afslutning mod belægningen.
Graves der, skal der laves en ledningsforespørgsel via LER, før arbejdet går i gang. Pullerter placeres ofte netop dér, hvor kabler og rør løber tæt på overfladen – ved kantsten, indkørsler og langs facader – så det betaler sig at tjekke ledningsoplysningerne, inden placeringen låses fast på tegningen.
Tilgængelighed, synlighed og drift
En pullert må ikke blive en ny forhindring for dem, der færdes til fods. Afstanden mellem pullerterne skal give plads til kørestole, barnevogne og ladcykler, og pullerterne skal kunne ses af svagsynede. Kontrast til belægningen og reflekser hjælper både fodgængere og bilister, især i mørke og regnvejr. Placeres pullerter på eller ved offentlig vej, skal vejmyndigheden – som regel kommunen – inddrages, og redningskøretøjers adgang skal være sikret, eksempelvis med aftagelige pullerter.
Til sidst er der driften, som ofte undervurderes i anlægsfasen. Disse punkter er værd at få med i beskrivelsen:
- Kan snerydningsmateriel komme forbi uden at påkøre pullerterne?
- Hvem har nøgle eller værktøj til aftagelige pullerter, og hvor opbevares det?
- Er overfladebehandlingen egnet til vejsalt og fugt, eksempelvis varmforzinket stål?
- Kan beskadigede pullerter udskiftes enkeltvis uden at bryde belægningen op?
Bygherrer og driftsafdelinger, der får svar på de spørgsmål allerede i projekteringen, undgår både ekstraregninger og løsninger, der skal laves om efter første vinter. En pullert koster ikke meget i det store regnestykke, men en forkert valgt en kan koste dyrt i skader, klager og vedligehold.
BREAKING