23948sdkhjf

Fjern alger og skidt skånsomt med hedvandsrensning

Det kan være et ærgerligt syn, hvis man begynder at få mos, alger og andet skidt på enten fliser, tag eller andre steder, hvor det kan gro. Derfor er det heldigt, at man nemt kan gøre noget ved det for at fjerne det.

Hvis du godt kan lide tanken om at tage det skånsomme valg, der er godt for miljø og allergener, så kan du læse mere om hedvandsrensning i denne artikel.

Skån miljøet - og få stadig rene fliser
Der er mange, der benytter sig af stærke kemikalier, når de skal alger og mos til livs. Det er også noget, der er effektivt, men det er også noget, der er skidt for miljø, og som kan give anledning til allergener. Hvis du gerne vil skåne dig selv og miljøet, så kan du med fordel vælge at rense med hedvandsrensning.

Hvad er hedvandsrensning?
Hedvandsrensning er en metode, der minder meget om højtryksrens. Det er bare med meget højere tryk og temperatur, hvilket logisk nok er med til at gøre det mere effektivt. Det kan nemt og hurtigt fjerne alger, mos og andet skidt fra både tag, fliser og andre steder, og så kan det gøre det helt uden brug af kemikalier. Man kan også få renset med koldt vand, hvis man har noget, der er overfølsomt over for varme.

Alger er ikke bare grimme - de er skidte
Det er klart, at man kan have lyst til at komme af med sine alger, fordi man synes, at det ser ærgerligt ud. Men der er faktisk også en anden, og mere praktisk grund til, at det er en god idé. Hvis man f.eks. har mos og alger på taget, så kan man risikere, at de begynder at slå rødder. Hvis dette sker, så kommer der regn i teglpladerne, og disse kan blive fyldt op med vand, når det regner - som det ofte gør i Danmark. Når det så bliver frostgrader - som der heller ikke er helt ukendt for os - så udvider vandet sig, og det kan resultere i, at der kommer frostsprængninger. Det kan i værste tilfælde betyde, at du bliver nødt til at skifte hele dit tag ud. Så er det klart, at der også er en økonomisk fordel i at sørge for at holde væksten af mos og alger nede på taget.

Tag et tjek derhjemme og på arbejdet
Det kan være, at du lige skal tage en runde derhjemme og på dit arbejde, hvor du finder ud af, om du har alger, mos eller andet, som du har brug for at få fjernet.

Send til en kollega

0.055