23948sdkhjf

Guide: Oplevelser i Aalborg for hele familien

Slip fantasien løs i det nordjyske og sæt kursen mod Aalborg. Byen byder på masser af aktiviteter og oplevelser for hele familien uanset om I foretrækker shopping, kunst eller aktiviteter, der får pulsen op.

Nordens Paris 
Midt i Limfjorden finder du Aalborg. Tilbage i tiden var Aalborg kendt som en arbejderby, men i de senere år har byen gennemgået en en blomstrende transformation og er nu blevet en ikonisk kultur- og studieby med små bibeholdte elementer fra det gamle industrimiljø.

I Aalborg, også kaldet Nordens Paris, kan du opleve prisvindende arkitektur, som eksempelvis Musikkens Hus, samt imponerende streetart kunstværker som er at finde mange forskellige steder i byen som gavlmalerier. Du finder et hav af forskellige restauranter og caféer, som vil forkæle smagsløgene. I sommermånederne har mange af caféerne udeservering, hvor du kan nyde et lækkert måltid eller en kold drink. 

Har du børnene med, er Aalborg Zoo bestemt et besøg værd, hvor man både kan udforske haven på egen hånd eller få en guidet tour af en medarbejder. Aalborg Zoo har hver dag forskellige aktiviteter, hvor du kan opleve fodring af dyrene, som altid er en stor oplevelse for hele familien. Lige ved siden af Aalborg Zoo finder I klatreparken, hvor både store og små kan klatre rundt i træerne med kig til dyrene i zoo. 

Shopping  
Trænger garderoben til fornyelse, er der mange muligheder for shopping i Aalborg. Byen byder på shopping for enhver smag og pengepung - du finder både masser af små specialbutikker, mærkevarebutikker samt stormagasiner og -centre. 

I midtbyen finder du i gågaderne, Bispensgade og Algade, kendte og populære butikker samt spændende specialbutikker, som sælger alt lige fra antikviteter til hjemmebryg. Foretrækker du, at både restauranter og butikker er samlet under ét tag, kan du besøge Aalborg Storcenter i City Syd. Her kan du gå på opdagelse i 80 forskellige butikker, som byder på et stort udvalg til både børn og voksne. 

Events og aktiviteter i Aalborg 
Aalborg byder på et væld af aktiviteter og events for både store og små. Henover sommeren oser byen af liv, og udover shopping kan du opleve alt lige fra musik, comedy og sportsaktiviteter til en sejltur på limfjorden. 

Kom og oplev en by af liv, og se hvad sker der i Aalborg i dag. Ønsker du at gøre en god handel, kan du besøge byen, når der afholdes Aalborg i Rødt eller Open By Night, hvor butikkerne holder længe åbent og står klar med gode tilbud. 

Send til en kollega

0.094