Entrepriseleder – Klar til at bygge fremtiden på Bornholm?
Vil du lede entrepriser fra opstart til aflevering hos Bornholms største entreprenørvirksomhed?
Så kan dit næste drømmejob være lige her hos os.
Hos PLE får du ansvar for egne projekter fra opstart til aflevering. Du får stor indflydelse på planlægning, økonomi og gennemførelse og bliver en del af en virksomhed med stærke egne faggrupper samlet under ét tag.
Glæd dig – du skal bo på Bornholm!
PLE A/S er en økonomisk sund og veldrevet virksomhed. Vi favner alsidige bygge- og anlægsopgaver lokalt på Bornholm – store som små. Vores stærke position i markedet skal fastholdes på længere sigt gennem fortsat fokus på god virksomhedsledelse, kvalitetsorienterede processer og dygtige medarbejdere.
Hør, hvad en af dine kommende kolleger sætter pris på:
"Jeg har været ansat i 6 år og er glad for den store alsidighed, der er i jobbet. Det er rart, at vi har en stor andel af egenproduktion, som giver mig indsigt i flere faggrupper. Stemningen er rigtig god, og der er et stærkt sammenhold. Glæd dig til at få Kenny som leder – han er nem at tale med, og han finder altid en løsning når jeg har behov for fleksibilitet i min arbejdstid, og jeg glæder mig til at hjælpe dig godt i gang hos os". - Kim Lind Hansen, Entrepriseleder
Din kommende leder, Produktionschef Kenny Mortensen, fremhæver tre egenskaber hos vores nye entrepriseleder:
Ansvarsbevidst, nem at tale med og styr på dine sager.
Er det dig, får du en leder, der giver ansvar og viser tillid.
Velkommen til teamet – læs mere om stillingen
Vi søger en entrepriseleder, der tager ansvar, skaber overblik og får både mennesker og projekter sikkert i mål. Du bliver en del af en veldrevet virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og et tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Som entrepriseleder får du det overordnede ansvar for dine projekter fra planlægning til aflevering og økonomisk afslutning. Du sikrer, at projekterne gennemføres til tiden, inden for budgettet og i den aftalte kvalitet.
Du får i alt 10 entrepriseledere/formænd som du kan sparre med.
Sådan bliver din hverdag hos os
- Ansvar for egne entrepriser fra opstart til aflevering
- Planlægning, koordinering og opfølgning på tidsplaner og fremdrift
- Økonomistyring og løbende opfølgning på projektøkonomien
- Ledelse af formænd, egne medarbejdere og underentreprenører
- Kontakt til kunder, bygherrer, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere
- Sikring af kvalitet, arbejdsmiljø og effektiv gennemførelse
Hvad forventer vi af dig?
- At du har eller tager bopæl på Bornholm
- Erfaring med bygge-, projekt- eller entrepriseledelse i bygge- og anlægsbranchen
- Relevant baggrund som fx bygningskonstruktør eller lignende
Måske er du tidligt i din karriere og klar til at gribe de udviklingsmuligheder, vi kan tilbyde. Hos os får du hurtigt ansvar, dine egne projekter og chancen for at præge nogle af vores største opgaver. Vi tror på dig, vi investerer i dig – og vi glæder os til at høre fra dig. 😊
Få evt. hjælp til flytningen – og læs mere om livet på Bornholm
Vi ved, det er en stor beslutning at tage sin partner og måske familie med til Klippernes Ø, men vi hjælper dig på alle tænkelige måder.
Find masser af nyttig information og inspiration her: Tilflytterservice gør det nemmere for dig at flytte til Bornholm
Vi tilbyder dig
- Attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- En selvstændig og ansvarsfuld nøgleposition med stor frihed under ansvar
- Korte beslutningsveje og tæt samarbejde med ledelsen
- Dygtige kolleger og en uformel omgangstone
- En økonomisk sund virksomhed med en stærk ordrebeholdning
- KRUNIKAs Tryghedspakke, som bidrager til en god og tryg opstart
Kort om PLE A/S
Vi er Bornholms største entreprenørvirksomhed med cirka 120 medarbejdere.
Vores udgangspunkt for ethvert samarbejde bygger på et sundt værdisæt, hvor vi tager ansvar for vores del af byggeriet.
Vores vigtigste forretningsområder er projektering, bygge- og anlægsvirksomhed samt beslægtede aktiviteter.
Læs mere her: Hjem | PLE
Inden længe skal du flytte til Bornholm – start rejsen her
Ansøg nemt – Er du klar, så send dit CV afsted allerede i dag via 'Søg Job`- knappen nederst. Vi har ikke brug for en formel ansøgning, men skriv gerne et par linjer øverst i dit CV om, hvad der motiverer dig for stillingen.
Om KRUNIKA - som håndterer denne rekrutteringsproces
KRUNIKA rekrutterer primært til bygge- og byggematerialebranchen.
Med 34 års erfaring i branchen – heraf 24 år som direktør – kender jeg sproget, kulturen og kravene i branchen.
Læs mere på: www.krunika.dk