Procurement & Supply Chain Manager
Vil du stå i spidsen for indkøb, supply chain og værdikædeoptimering i en global teknologivirksomhed?
Som Procurement & Supply Chain Manager hos Dynatest får du en central rolle i vores fortsatte udvikling. Du får ansvaret for at sikre effektive indkøbs- og supply chain-processer, drive cost reduction-initiativer og understøtte vores produktudvikling og produktion gennem datadrevne beslutninger og stærkt tværfagligt samarbejde.
Du får et tæt samarbejde og løbende sparring med CEO, R&D, Operations og produktion samt mulighed for at præge både strategiske og operationelle beslutninger.
Om rollen
Rollen kombinerer ledelse, operationel eksekvering og kontinuerlige forbedringer. Du får ansvaret for indkøb, forsyningskæde og lagerstyring, samtidig med at du driver initiativer inden for value engineering, cost reduction og risikostyring.
Du bliver leder for et mindre team og forventes samtidig selv at være tæt på driften og de daglige opgaver.
Dine ansvarsområder
- Sikre effektivt indkøb, logistik og materialeflow på tværs af værdikæden
- Drive value engineering- og cost reduction-initiativer i tæt samarbejde med R&D og produktion
- Ansvar for master data, BOM-strukturer og change control
- Understøtte production planning og løbende forbedringer i produktionsflowet
- Sikre optimale lagerniveauer i forhold til både kundeservice og produktion
- Identificere og håndtere forsyningsrisici, eksempelvis komponentmangel og leverandørafhængigheder
- Drive tværgående projekter samt rapportere på KPI'er, omkostninger og forbedringsinitiativer
- Udvikle og styrke samarbejdet med leverandører og øvrige interessenter
Din profil
- Erfaring med teknisk indkøb, supply chain, produktion eller lignende funktion
- Trives i en rolle med mange interessenter og tværgående samarbejde
- Struktureret, analytisk og datadrevet i din tilgang
- Selvstændig og vedholdende med stærk gennemslagskraft
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Erfaring fra tekniske virksomheder eller produktionsmiljøer
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
Erfaring
- Erfaring med teknisk sourcing, procurement eller supply chain management
- Erfaring med cost reduction, value engineering eller optimeringsprojekter
- Erfaring med ERP-systemer og master data management
- Erfaring med BOM-strukturer, change management eller produktvedligeholdelse er en fordel
- Erfaring med ledelse eller koordinering af mindre teams er en fordel
Uddannelse
Vi forventer, at du har en relevant teknisk eller kommerciel uddannelse, eksempelvis ingeniør, produktionsteknolog, maskinmester, HD, Cand.merc. eller lignende.
Vi vægter dokumenteret erfaring og resultater højere end en specifik uddannelsesretning.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en nøglefunktion i en global, dansk teknologivirksomhed med et stærkt brand og en vigtig position i organisationen.
Du får:
- En central rolle med høj synlighed og stor indflydelse
- Tæt samarbejde med CEO og deltagelse i ledelsesmæssige beslutninger
- Mulighed for at præge virksomhedens cost reduction- og supply chain-strategi
- Tæt samarbejde med R&D, Operations og produktion
- Ansvar for kritiske processer med direkte indflydelse på virksomhedens performance
- Et professionelt og internationalt arbejdsmiljø
- Attraktive ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer
Om Dynatest
Dynatest blev grundlagt i Danmark i 1976 og er en global leder inden for belægningstest. Vi udvikler innovativt udstyr, software og services, der anvendes i mere end 120 lande verden over.
Vores løsninger hjælper vejmyndigheder, lufthavne, rådgivere, entreprenører og forskningsinstitutioner med at forbedre sikkerheden, optimere vedligeholdelsesstrategier og træffe bedre beslutninger om infrastrukturinvesteringer.
Hos Dynatest bliver du en del af en international virksomhed med stærke tekniske kompetencer, korte beslutningsveje og et tæt samarbejde på tværs af funktioner og lande.
Dynatest ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Dynatest er et ingeniørfirma, der udvikler og fremstiller højteknologisk måleudstyr til vejtekniske undersøgelser, og vi eksporterer til hele verden. Vi producerer primært præcisionsudstyr til non-destruktive målinger af veje og pladsers overflade og bæreevne. Vores kunder er vejadminstratorer, rådgivere og forskningsinstitutter.
Dynatest A/S er en del af Eltronic Group A/S.