Teamleder – Design & Projektering (Kolding)
Kan du skabe retning for dygtige specialister – og få mennesker til at lykkes sammen?
De bedste designløsninger bliver ikke skabt af én person. De bliver skabt af et stærkt team med en teamleder, der skaber retning, udvikler mennesker og sikrer, at høj faglighed bliver omsat til resultater.
Hos Spæncom søger vi en engageret Teamleder til vores Design-afdeling i Kolding.
Du får ansvaret for den daglige drift af et team af konstruktører, teknikker og ingeniør, hvor din vigtigste opgave bliver at skabe de bedste rammer for, at teamet kan lykkes – både fagligt og menneskeligt.
Du bliver en central sparringspartner for medarbejderne og får en vigtig rolle i at sikre kvalitet, fremdrift og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, og at du:
- har erfaring med projektering og design af byggeprojekter
- har ledelseserfaring eller et naturligt talent for at skabe følgeskab
- arbejder struktureret og har blik for både kvalitet, ressourcer og deadlines
- kommunikerer tydeligt og motiverer mennesker omkring dig
- trives med at samarbejde på tværs af organisationen
- er ansvarlig, løsningsorienteret og motiveres af at skabe resultater gennem andre
Dine ansvarsområder
Som Teamleder bliver du blandt andet ansvarlig for at:
- sikre den daglige planlægning og prioritering af teamets opgaver
- koordinere og følge op på teamets opgaver
- understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem sparring og feedback
- sikre høj kvalitet og fremdrift i afdelingens leverancer
- samarbejde tæt med projektledere, produktion og øvrige afdelinger
- bidrage til udvikling og optimering af processer og arbejdsgange
- skabe et arbejdsmiljø præget af samarbejde, trivsel og engagement
Din vigtigste opgave er at skabe en sund balance i arbejdsopgaverne, og sørge for et godt overblik over opgaverne i teamet.
Vi tilbyder
Hos Spæncom bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, stærke værdier og store ambitioner. Vi bygger nogle af Danmarks mest markante byggerier, og vi ved, at de bedste resultater skabes gennem dygtige mennesker, der trives og udvikler sig sammen.
Du får
- en central rolle med stor indflydelse på både mennesker og resultater
- en grundig onboarding og introduktion til vores metoder og kultur
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
- mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Design-afdelingen
- løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og attraktive personalevilkår
- fokus på trivsel, samarbejde og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
Du referer til Afdelingslederen for Udvikling og Projektering, og dit team består af 16 faglig stærke kolleger.
Vil du være med til at udvikle fremtidens Design-afdeling?
Hos Spæncom bygger vi fremtidens Danmark med fokus på kvalitet, ansvarlighed og samarbejde. Vi tror på, at stærke resultater skabes af mennesker, der løfter i fællesskab – og af ledere, der gør en forskel.