Erfaren ventilationsingeniør
Vi søger en erfaren ventilationsingeniør, der trives med alsidige og komplicerede projekter
I Wissenbergs afdeling VVS og Energi har vi brug for en erfaren ventilationsingeniør med en bred og solid erfaring inden for planlægning og projektering af ventilationssystemer. Du skal – i samarbejde med de øvrige fag – skabe de bedste løsninger for kunderne. Og vi tilbyder et miljø med plads til at udvikle dig både fagligt og socialt.
Du kommer til at arbejde med projektering af ventilation inden for nybyggeri- og renoveringsområdet, og vi forventer derfor, at du har erfaring med processerne i et projekteringsforløb.
Afdelingen VVS- og Energi består af 25 fantastiske og alsidige medarbejdere, der værdsætter faglig sparring. Det er et team, hvor man hjælper og støtter hinanden både fagligt og menneskeligt, og hvor man prioriterer at styrke de sociale relationer både internt i afdelingen og i Wissenberg generelt.
Din faglighed og baggrund
Vi er kendt for at være en konstruktiv sparringspartner med høj faglighed. Derfor forventer vi, at du:
- har +5 års erfaring med ventilationsrådgivning og gerne projektledelse
- har en baggrund som bygningsingeniør eller anden teknisk baggrund
- har erfaring med projektering af ventilationssystemer i større og mindre bebyggelser
- er engageret, ansvarsfuld og proaktiv
- er løsningsorienteret
- er god til at samarbejde på tværs af faglige skel
- har lyst til at lære fra dig og bidrage med din brede, faglige viden.
Vi tilbyder
Ligesom os brænder du for byggeri, og vi kan tilbyde dig:
- at prøve kræfter med nogle af Danmarks største renoveringsopgaver eller andre store byggerier
- at indgå i et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og samarbejdspartnere på alle niveauer
- ansvar for egne projekter
- relevant efteruddannelse
- en fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejds- og privatliv
- et socialt fællesskab med højt til loftet og mange muligheder for at give sit personlige bidrag.
En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse. Vi bor i flotte lokaler lige ved Nørrebro Station.
Wissenbergs hovedvirke er inden for det støttede byggeri og særligt renovering af almene boliger. Vi arbejder med nybyggeri og renovering inden for bolig-, skole-, daginstitutions-, idræts-, kultur-, erhvervs- og administrationsbyggeri.
Ud over afdelingen VVS og Energi har vi afdelinger for El og Automatik, Konstruktion, Erhverv, Byggestyring, Klimatilpasning og Byrum samt Bygherrerådgivning. Dette bevirker, at vi som rådgivere har et stort spænd i vores ydelsesområde, og vi bistår i dag bygherrer og kunder inden for alle typer projekter og i alle projektfaser.
Vi er ejet af partnere, drevet af engagement og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag.
I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.