CG Jensen søger projektleder til Ståldivision
Vi ser store muligheder i vores Ståldivision. Derfor er der nu opstået en sjælden mulighed for at få være en del af nogle af Danmarks mest spændende projekter indenfor stålbyggeri. Vi har vi brug for en dygtig kollega, der kan hjælpe os med at anlægge nye broer i Danmark med fokus på Storkøbenhavn. Vi arbejder også med tunge og komplicerede stålkonstruktioner indenfor nybyggeri samt transformation. Vi er lige nu i gang med en af Danmarks største transformationer i Nationalbanken i København. Da vi nu indgår som en del i Aarsleff-koncernen forventer vi, at vi skal udføre endnu flere spændende projekter i fremtiden.
Vi lægger vægt på
- Du er interesseret og god til matematik, logistik og statik
- Du skal kunne tegne i både 2D og 3D
- Du er struktureret, omhyggelig og tilhænger af rettidig omhu
- Du er uddannet civil- eller diplomingeniør
- Vi ser gerne, at du har minimum 3 års erfaring med stålkonstruktioner eller mere
Vi tilbyder
- Et variationsrigt arbejde med teknisk udfordrende projekter
- En lærerig arbejdsplads, hvor vi opfører komplicerede stålkonstruktioner
- En plads på holdet hos Danmarks mest aktive brobyggere
- Et godt sammenhold, hvor vi værdsætter og hjælper hinanden
- Erfarne kollager, der gennem et mangeårigt og tæt samarbejde er blandt Danmarks bedste entreprenører
Opstart
Efter sommerferien. Ansøgningsfrist den 7. august. Forventet opstart er den 1. september.
Om CG Jensen
CG Jensen er en danskejet, landsdækkende bygge- og anlægsentreprenør. Vi bygger broer og bydele, havne og hoteller, P-huse og populære byrum. I stål, beton og træ. Vi renoverer og vedligeholder også Danmarks broer, bygværker og havne.
Vi hjælper bygherren igennem alle faser – fra den første byggemodning til den færdige bydel – i alle entrepriseformer og i enhver krog af Danmark.
CG Jensen har en af landets største egenproduktioner, hvilket betyder, at vi udfører størstedelen af jobbene med eget materiel og egne folk; en kvalitet der i vores øjne kendetegner en rigtig entreprenør – og som giver os mulighed for at optimere samarbejdet både indadtil og udadtil. En værdi, vi gerne vil give videre til fremtidens ingeniører.
Hos CG Jensen kommer du til at arbejde sammen med kollegaer, der prioriterer høj faglighed, internt samarbejde, optimeringsprocesser samt et godt og sikkert arbejdsmiljø.
CG Jensen er netop blevet en del af Danmarks største entreprenørkoncern, Aarsleff-koncernen.