23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Dedikeret byplanlægger til Frederiksberg – lokalplanlægning og sagsbehandling

Du kommer til at stå for planopgaver og sagsbehandling i det åbne land, hvor din faglighed, erfaring og relationer gør en reel forskel.

Ansøgningsfrist
3. juli 2026
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Frederiksberg Kommune

Hos Geopartner søger vi nu en byplanlægger til vores kontor på Frederiksberg, der kan tage ansvar for projekter fra start til slut og være en tydelig rådgiver for vores kunder – både kommuner og private udviklere på tværs af Sjælland og Øerne.

Vi arbejder med planlægning, der skal fungere i praksis. Det betyder rådgivning i både tætte byområder, stationsnære udviklingsprojekter, mindre bysamfund og det åbne land. Projekterne spænder fra by- og ejendomsudvikling til vedvarende energianlæg. Fælles for opgaverne er, at de kræver høj faglighed, procesforståelse og evnen til at navigere mellem mange interesser.

Hvad indeholder jobbet?
Du bliver en del af forretningsområdet Plan & energi, hvor du får ansvar for at løse opgaver fra start til slut. I dit arbejde med lokalplaner, kommuneplantillæg og planprocesser er dialog afgørende. Miljøscreeninger, miljøvurderinger og sagsbehandling i det åbne land er en naturlig del af hverdagen, ligesom strategisk rådgivning inden for by- og ejendomsudvikling.

Som rådgiver er du tydelig i dialogen med både kommuner og private projektudviklere, og bidrager aktivt til at finde løsninger, der kan realiseres. Samtidig indgår du i tilbudsarbejde, hvor din faglige tyngde er med til at skabe nye relationer.

Vi arbejder på tværs af Geopartner både geografisk og fagligt, fordi det giver de bedste løsninger – og fordi vi bliver endnu bedre, når vi bruger hinandens fagligheder aktivt.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med flexordning.

Hvem er du?
Du har erfaring med plan- og miljøvurderingsområdet og er vant til at arbejde i eller tæt på kommunale og politiske processer. Stillingen kræver, at du kan arbejde med komplekse sager selvstændigt, skabe struktur og sikre fremdrift – også når der er mange interessenter, forskellig lokal praksis og interessekonflikter. Derudover kommunikerer du klart og formår at omsætte komplekse problemstillinger til et solidt beslutningsgrundlag.

Din uddannelse er f.eks. arkitekt, ingeniør, geograf, urban designer eller landinspektør. Erfaring med tilbudsarbejde og kundeansvar er en fordel, men vigtigst er, at du trives i rollen som erfaren rådgiver og kan tage ansvar.

Hvad mere kan vi tilbyde dig?
Hos Geopartner får du rammerne til et langtidsholdbart arbejdsliv, hvor faglighed og balance hænger sammen.

For at give dig de bedste forudsætninger, kan du se frem til:

  • Et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og høj grad af tillid.
  • Faglig udvikling gennem sparring, vidensdeling, efteruddannelse og vores eget Academy.
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag – med ansvar tæt på opgaverne.
  • Fleksible rammer med mulighed for lejlighedsvis hjemmearbejde.
  • Sociale aktiviteter, en aktiv personaleforening og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Helbredssikring gennem PFA.
  • En grundig opstart med en mentor og en veltilrettelagt introduktionsplan.

 

Bliv en del af Geopartner – fremtidens landinspektørvirksomhed
Hos Geopartner Landinspektører bliver du en del af et stærkt fællesskab med mere end 230 kolleger fordelt på 25 kontorer i hele landet. Vores brede faglighed og tætte samarbejde er vores styrke – du har altid en kollega at sparre med.

Vi løfter i flok og deler viden på tværs. På holdet er både nyuddannede og erfarne profiler – fra landinspektører og kort- og landmålingsteknikere til ingeniører, IT-specialister og tinglysningsspecialister. Sammen leverer vi løsninger med høj faglighed, ny teknologi og stærk viden – fra matrikulære opgaver og opmåling til planlægning, ejendomsudvikling, GIS, klimasikring og meget andet.

Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling – blandt andet gennem Geopartner Academy, mentorordninger og et trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både ambitioner og nysgerrighed. Vi møder hinanden med respekt, humor og en uformel tone. Kort sagt vi er ordentlige over for hinanden og vores samarbejdspartnere.

Vi nyder også hinandens selskab uden for arbejdstid. I vores aktive personaleforening er der masser af mulighed for at være sammen om sportsaktiviteter, kulturelle og gastronomiske oplevelser.

Hver dag arbejder vi på at være fremtidens landinspektørvirksomhed – med den skarpeste viden, de bedste løsninger og en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives.

Sådan ligger landet hos os.

Det er vores fortælling om vores arbejdsplads. Men endnu vigtigere er, hvad vores medarbejdere siger. Klik her og læs deres fortællinger om Geopartner som arbejdsplads.

Geopartner Landinspektører
Sankt Nikolaj Vej 8, 2. sal
1953 Frederiksberg
Frederiksberg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Sådan ligger landet hos os – vil du være med til at skabe udvikling?
Så send os dit CV snarest og senest den 3. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en uforpligtende samtale, er du velkommen til at kontakte forretningschef for Plan & energi Carsten Elfrom på tlf. 3080 8247 eller kontorleder Jeppe Vejlby Brogård på tlf. 6313 5089.

Vi holder samtaler i august og ansætter, når vi har fundet den rette profil.

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|