Selvstændig arbejdsmiljøkonsulent
Vil du gøre en mærkbar forskel for menneskers trivsel?
Og har du lyst til at være en del af fremtidens infrastrukturløsninger?
Så er stillingen som en selvstændig arbejdsmiljøkoordinator hos Reflect Consulting ApS måske noget for dig. Hos Reflect
Consulting ApS rådgiver vi i arbejdsmiljø på infrastrukturprojekter i Danmark, og med samlet mere end 40 års erfaring er vi
specialister inden for vores felt. I vores øjne er arbejdsmiljø noget, der skal leves i den daglige praksis. Derfor kommer
sikkerhed altid i første række. For eksempel har vi udrullet hjertestartere til alle vores konsulenter, der har gennemført
førstehjælps- og hjertestarterkursus. Så uanset, hvor vi er, kan vi handle, når det gælder.
Hos os får du
- En arbejdsplads, hvor din erfaring gør en stor forskel
- Frihed til at sætte dit præg på arbejdsmiljøindsatsen
- Mulighed for løbende efteruddannelse og personlig udvikling
- Et positivt arbejdsmiljø med plads til nye perspektiver, hvor godt kollegaskab og humor er en naturlig del af vores kultur
- En attraktiv lønpakke med medarbejderfordele, der matcher dine kompetencer.
Hvem er du?
Du er en erfaren rotte indenfor arbejdsmiljøkoordinering. Du har gjort dig brede erfaringer inden for HMS-området (Helse, Miljø og Sikkerhed). Måske har du brugt en årrække som arbejdsmiljøkoordinator i en større virksomhed, eller måske har du rådgivet andre virksomheder i at sikre et godt arbejdsmiljø. Det vigtigste er, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at
gøre brug af din erfaring, for du kommer til at spille en afgørende rolle i vores arbejdsmiljøindsats især inden for koordineringssiden, som den praktiske side af konsulent arbejdet.
Du skal have følgende ballast:
- Er uddannet Arbejdsmiljøkoordinator (AMK-P/B)
- Har arbejdet med arbejdsmiljøkoordinering i mindst 5-10 år, og ved, hvordan man skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø
- Trives med ansvar og selvstændighed
- Du kan tage styringen på arbejdsmiljømæssige tiltag og implementere dem med succes
- Har arbejdet med infrastrukturprojekter indenfor for eksempel bane og vej, og har eventuelt taget relaterede kurser heri.
Reflect Consultings ekspertise er konsulentydelser inden for olie & gas, maritimindustrien, offshore, HSE og ISOcertificering. Vi servicerer større arbejdsmiljøprojekter inden for bl.a. broer, veje og infrastruktur.
Du kan læse mere om os på: www.reflect-consulting.com