Entrepriseleder / Byggeleder søges til stor byggeplads ved Kalundborg
Hos Guldfeldt søger vi en engageret entrepriseleder/byggeleder med tømrerbaggrund til en større byggeplads ved Kalundborg. Stillingen er fuldtid, og det er en fordel, hvis du bor i nærheden – men ikke et krav.
En arbejdsdag hos Guldfeldt
Når du møder morgenfrisk ind på pladsen, starter du dagen med en runde på byggepladsen. Du hilser på folkene, følger op på aftaler og sikrer, at arbejdet udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende regler og krav.
Herefter arbejder du videre med planlægning og koordinering af dagens opgaver i samarbejde med projektlederen og entrepriselederen, som i forvejen er tilknyttet byggesagen. Du er synlig på pladsen, tæt på håndværkerne og har fingeren på pulsen i forhold til både mennesker og produktion. Du vil referere direkte til projektlederen på pladsen og ansat i vores Egenproduktionsafdeling.
Dine primære arbejdsopgaver
- Daglig ledelse og koordinering på byggepladsen.
- Planlægning, styring og opfølgning på byggeprocessen.
- Indgåelse og opfølgning på aftaler med bygherre, svende og underentreprenører.
- Materialebestilling og indkøb.
- Kvalitetssikring og dokumentation.
- Sikring af, at sikkerhed, arbejdsmiljø og gældende regler altid overholdes.
Du bliver en del af et stærkt team og refererer til projektlederen/projektchefen. Samarbejde, ansvar og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen hos Guldfeldt.
Vi forestiller os, at du:
- Har en faglig baggrund som tømrer (et krav)
- Er vant til at tage ansvar og styre projekter fra start til slut.
- Trives i dialogen med både bygherre, kolleger og underentreprenører.
- Arbejder struktureret og har styr på tid, økonomi og kvalitet.
Vi tilbyder
- Et fuldtidsjob med ansvar og stor indflydelse.
- Spændende projekter og en central rolle på byggepladsen.
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger.
- Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.
- Løn og vilkår efter kvalifikationer.