VVS- Beregner/Kalkulator
Vil du være med til at sikre stærke og konkurrencedygtige tilbud på større VVS-entrepriser?
Hos Christoffersen & Knudsen A/S søger vi en VVS-beregner/kalkulator, der får en central rolle i vores tilbuds- og kalkulationsarbejde på større entrepriseopgaver. Du bliver en vigtig del af processen fra udbud til færdigt tilbud og arbejder tæt sammen med projektledere og ledelse.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Udarbejdelse af kalkulationer og tilbud på større VVS-entrepriser
- Gennemgang og analyse af udbudsmateriale
- Indhentning og vurdering af tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Deltagelse i optimering af løsninger og økonomi
Overdragelse til projektorganisationen efter vundet sag
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kalkulation/beregning inden for VVS-entrepriser
- Arbejder struktureret og har god talforståelse
- Trives med ansvar og samarbejde på tværs af organisationen
- Har kendskab til relevante kalkulations- og IT-værktøjer
Selv om virksomheden har mere end 70 år på bagen fornyer og udvikler vi os hele tiden, og vi er stærke både i klassisk VVS-arbejde, gas-installationer, tagarbejde og fjernvarme. Vi fokuserer på at være på forkant med udviklingen indenfor branchen fx hvad angår IT-løsninger, processer, arbejdsmiljøcertificering osv. Vi er 14 funktionærer og mere end 50 timelønnede svende og lærlinge. Vi kan tilbyde:Frie arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø
- God teknisk platform og arbejdsredskaber
- God løn som svarer til dine kvalifikationer og din erfaring
- Bil- eller kørselsordning, frokostordning samt pensions- og care-ordning
Du er meget velkommen til at ringe til Mogens Lønsbo Sørensen (36 36 05 03) eller Benn Francis (36 36 02 82) for mere information.