Erfarne stålmontører søges til en af Europas førende producenter af stålkonstruktioner
Vil du være med til at bygge Nordens stålkonstruktioner? Give Steel søger erfarne stålmontører, der ønsker faglig udvikling og spændende projekter i en ambitiøs virksomhed.
Som montør hos Give Steel får du ansvar, varierende opgaver og mulighed for at arbejde på store byggeprojekter i Danmark og Nordeuropa.
Du får ansvar for selvstændige opgaver på store byggeprojekter og bliver en vigtig del af et team, hvor samarbejde, kvalitet og sikkerhed altid er i fokus. Du arbejder tæt sammen med kollegaer, kunder og underentreprenører, og du bidrager til, at projekterne bliver gennemført på højeste niveau.
Vi forventer
- Solid erfaring med montage af stålkonstruktioner på større byggepladser
- Byggeteknisk forståelse for stålkonstruktioner
- Fokus på sikkerhed og kvalitet
- Teamplayer med gode samarbejdsevner
- Dansk og/eller engelsk i skrift og tale
- Fleksibel med arbejdstid og mange rejsedage
- Erfaring med byggepladsdokumentation
Hos Give Steel får du
- Spændende og varierede arbejdsopgaver i store projekter
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
- Et stærkt team af dedikerede kollegaer
- Fokus på sikkerhed, trivsel og arbejdsmiljø
- Mulighed for rejser og nye udfordringer
Om Give Steel A/S
Give Steel A/S er en førende leverandør af EPD-deklarerede stålkonstruktioner i Nordeuropa. Virksomheden tæller 600 medarbejdere og har afdelinger på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion er placeret i Brande, Salg og Teknik i Frichsparken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen.
Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, samt til miljøcertificerede byggerier. På referencelisten er bl.a. Lighthouse i Aarhus, Ilulissat Isfjordcenteret på Grønland og KB Hallen. Læs mere om konkrete projekter her.