23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Driftsleder med grønne fingre

- til Jeudans Ejendomsservice-afdeling

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Trives du med at tage styringen, strukturere processer og optimere arbejdsgange? Har du en stærk baggrund indenfor pleje af grønne arealer? Og vil du være med til at søsætte en ny strategi for Ejendomsservice? Så er det dig, vi leder efter.   

Som driftschef i Ejendomsservice bliver du garant for, at Jeudans kunder altid møder en ejendomsservice i top. Du får sammen med din lederkollaga ansvaret for at lede de 25 dygtige medarbejdere, der hver dag sikrer, at driften af Jeudans smukke klassiske ejendomme kører snorlige.

FØRENDE FACILITY SERVICE
Ejendomsserviceafdelingen udgør sammen med Renholdsafdelingen Jeudans Facility Service-enhed, og du vil referere til afdelingschefen for Facility Service. Sammen sørger vi for, at alt spiller – fra kælder til kvist – i Jeudans over 200 ejendomme. Vi har fokus på at løse opgaver med høj kvalitet, til tiden og inden for den aftalte økonomi.

DINE PRIMÆRE OPGAVER VIL VÆRE:

  • Ansvar for den daglige drift af Ejendomsservice
  • Daglig ledelse og motivering af Ejendomsservice-teamet
  • Planlægning og koordinering af teamets opgaver
  • Løbende optimering af arbejdsprocesser og udarbejdelse af driftplaner
  • Besigtigelse og kvalitetssikring for at sikre høj standard af vores serviceydelser
  • Tilbudsgivning og budgettering

ERFAREN LEDER MED GODE SAMARBEJDSEVNER
Vi søger dig, der har mindst 5 års erfaring som leder fra en tilsvarende rolle i ejendomsbranchen.  Du har en baggrund anlægsgartner eller anden "grøn baggrund"og solid erfaring med både grønne og grå områder. Din evne til at kommunikere er i top både mundtligt og skriftligt, og du skaber gode relationer til dine kollegaer på tværs af organisationen. Dine gode relationelle kompetencer bruger du ligeledes aktivt til at motivere dine medarbejdere og skabe fælles retning.

SMUKKE KLASSISKE RAMMER
Din nye arbejdsplads ligger i Bredgade 30-34 i København K, tæt på Marmorkirkens Metrostation. Jeudans hovedkontor består af tre klassiske ejendomme, der er slået sammen til én ejendom, hvor det pibler frem med detaljer og historiske kendetegn. Her arbejder omkring 300 medarbejdere, mens de resterende knap 400 arbejder ude i byen på Jeudans mange byggepladser eller som servicemedarbejdere hos vores kunder.

HER KAN DU FÅ
Jeudan byder på morgenmad og frokostordning i Bistroen, baristakaffe fra egen kaffebar, medarbejderaktieordning, massageordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Der er mulighed for videreuddannelse, løn efter kvalifikationer inklusive pensions- og sundhedsordning, og fem Jeudan-dage om året (ekstra fridage).

Om Jeudan
Jeudan A/S er Danmarks største børsnoteret service- og ejendomsvirksomhed. Dagligt besøger, arbejder, bor eller handler mere end 100.000 mennesker i Jeudans ca. 200 ejendomme primært beliggende i indre København og på Frederiksberg, og hver dag gør mere end 700 medarbejdere sig umage for at skabe de bedste rammer og holde ejendommene pæne og ordentlige – ikke kun for kunderne, men også byen og samfundet. Jeudan investerer derfor hvert år stort i at vedligeholde, istandsætte og forbedre koncernens ejendomme og drift, baseret på kerneværdierne ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed. 

Jeudan
Bredgade 30
1260 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

RING, OG HØR MERE 
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til HR Partner og udviklingskonsulent, Anne Brink Frederiksen på 4199 7970.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. 

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156