23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Erfaren Bygherrerådgiver med bæredygtigheds­kompetencer

Har du det grønne bælte i bæredygtighed og stærke samarbejdsevner?

Ansøgningsfrist
30. september 2025
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Søger du nye udfordringer, og har du en byggeteknisk baggrund med minimum fem års erfaring inden for bygherrerådgivning og bæredygtighedsrådgivning – så er du måske den, vi leder efter.

Dine opgaver
Du kommer til at indgå i bygherrerådgivningsafdelingen, og kommer selvstændigt til at varetage mange forskelligartede opgaver:

  • Strategisk bygherrerådgivning og helhedsplaner
  • Indledende rådgivning, herunder programmering, brugerprocesser og udbudsrådgivning.
  • Projekt- og projekteringsledelse på renoverings- og nybygningsprojekter, primært for almene og offentlige bygherrer.

Du kommer desuden til at indgå i vores team for bæredygtighed, der som videnscenter i bygherrerådgivningsafdelingen skal sikre, at bæredygtigheden bredes ud i alle bygherrerådgivningsydelserne og særligt den tidlige strategiske rådgivning.

Som et væsentligt fokus i jobbet skal du:

  • Medvirke til at bæredygtighed ikke er en særskilt disciplin, der skal håndteres sideløbende, men en integreret del af projektet helt fra start.
  • Medvirke til at fremme bæredygtighed i projekterne og sætte visionen.
  • Sikre at vores DGNB-sager kommer godt i hus, både ved KS af samarbejdspartneres udarbejdede dokumentation og også ved selv at udarbejde DGNB dokumentation.

Din baggrund og kvalifikationer
Du er bredt byggeteknisk velfunderet med en baggrund som bygningskonstruktør, bygningsdesigner, arkitekt eller ingeniør.

Du har:

  • En vidensbaseret interesse for bæredygtighed.
  • En autoriseret uddannelse som DGNB konsulent/auditor eller bæredygtighedsleder.
  • Kendskab til ressourcekortlægning og erfaring med indarbejdelse af eksisterende materialer i projekter
  • Gerne erfaring med (men ikke nødvendigvis specialist): LCC/LCA, Energi, dagslys, indeklima, biobaserede materialer mm.
  • Erfaring og evner til selvstændigt at varetage projektog bæredygtighedsledelse, og kan skabe overblik i komplekse sager.
  • Har naturlige bygherrerådgivningsevner og lyst til at præstere et højt serviceniveau – med bygherrens behov i centrum.
  • Har lyst til at arbejde med bruger- og beboerinvolvering samt dialogprocesser.

Vi tilbyder
Wissenberg er et ingeniørfirma i udvikling med muligheder for den enkelte. Du vil indgå i vores tætte samarbejde på tværs af afdelingerne i Wissenberg, hvor du vil få 100+ kollegaer, der leverer faglighed og engagement i en kompetent og personlig rådgivning.

  • Udfordrende projekter, som har fokus på at sikre gode rammer og attraktive boliger til almindelige mennesker.
  • Et fagligt fokuseret og helhedsorienteret miljø.
  • En flad ledelsesstruktur, hvor ansvar uddelegeres til den enkelte.
  • Engagerede kollegaer og et stort fokus på det gode arbejdsmiljø.

En virksomhed med værdier
Wissenberg A/S er en multidisciplinær, rådgivende ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1979, der tilbyder rådgivning i alle faser fra idéudvikling til drift inden for alle former for byggeri og projektledelse.

Vi er ejet af partnere, drevet af engagement og tænker på os selv som en familie. Vi har et stærkt socialt fokus, og at vi plejer den kultur, der har gjort virksomheden til det, den er i dag.

I Wissenberg har vi mange af de fordele, en stor virksomhed kan tilbyde, og samtidig tilbyder vi en nærhed og et personligt engagement i den enkelte medarbejder.

Wissenberg A/S
Hejrevej 26, 4.
2400 København
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?
Send en skriftlig ansøgning til Afdelingsleder Mads Stenbæk Jakobsen på mail: msj@wissenberg.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Løn efter kvalifikationer.

Sidste ansøgningsfrist er 30. september 2025.

Ansøgninger behandles løbende.

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11